Bookinger og andre tal fra de danske campingpladser antyder, at der vil være mange debutanter i det danske campingland i sommeren 2020. Anne-Vibeke Isaksen, landsformand for Dansk Camping Union og kendt for rejseprogrammer som ’Anne-Vibeke rejser’, ’På tur til ...’ og ’Campingmagasinet’, guider her til de vigtigste investeringer for førstegangscampisterne i telt.

Her er 10 tips til dig, der skal på teltcamping for første gang

Teltcamping for nybegyndere kræver lidt forberedelse. llustration: Jens Mørch
Teltcamping for nybegyndere kræver lidt forberedelse. llustration: Jens Mørch
Lyt til artiklen

1 Telt »Som begynder skal du gøre op med sig selv, hvad du er ude efter. Må det gerne være primitivt, eller har du brug for plads? Når det gælder teltcamping i Danmark, vil jeg altid vælge et telt, hvor der er plads. For det er rart at være indendørs, hvis der pludselig kommer en sommersø. Det er noget andet sydpå, hvor vejret er mere stabilt. Hvis du vælger det store telt, skal du beslutte dig for, om der skal være fast bund eller ikke. Der vil jeg altid vælge fast bund, der lukker hermetisk af for vand og kryb. Jeg kan personligt også godt lide de telte, der har et halvtag foran. Det har du ofte brug for i Danmark, hvor der falder dug om aftenen om sommeren. Det er et godt sted at sidde under halvtaget om aftenen, næsten som en lille udestue«.

»Og så kan jeg berolige med, at det ikke er svært at sætte et telt op i dag. Sådan var det måske i gamle dage, hvor man nemt kunne indlede ferien med at skændes om, hvor stængerne skulle sættes i, og sortere 200 forskellige dele, mens regnen stod ned, og ungerne var sultne. Sådan er det ikke længere«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her