Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fynbomalerne. Faaborg Museum domineres af malere som Peter Hansen og Johannes Larsen, men billedhuggerne har også sat deres præg på museet som Kai Nielsens 'Marmorpigen'.
Foto: Morten Langkilde/Morten Langkilde

Fynbomalerne. Faaborg Museum domineres af malere som Peter Hansen og Johannes Larsen, men billedhuggerne har også sat deres præg på museet som Kai Nielsens 'Marmorpigen'.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gammel konservesgård er blevet til kunstmuseum

Træskomalere og bondemalere blev fynbomalerne nedladende kaldt, men de skabte vedvarende kunst. Det kan ses på Faaborg Museum.

Ferie i Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 1911 sidder konservesfabrikant Mads Rasmussen med sin familie i ferielejligheden på 1. sal i Konservesgården i Faaborg og spiser middag med konen Kristine og deres børn, da en gruppe kunstinteresserede går gennem hjemmet for at se de 200 udstillede kunstværker.

Rasmussens kone og børn protesterer, men fabrikanten svarer: »De har nok rejst langt for at se malerierne«.

Fabrikantens ferieresidens er nemlig året forinden indrettet som museum, men nu indser Rasmussen, at han må opføre en særskilt bygning. I 1915 er museet en realitet i en helt speciel bygning tegnet af arkitekt Carl Petersen.

Folk kommer fra andre verdensdele for at beundre bygningen, som er 67 meter lang, men kun 8 meter på det bredeste sted, fordi man måtte tage hensyn til konservesfabrikken.

»Han ville ikke blot være en dygtig forretningsmand, men også en stor kunstsamler, og det blev han«, fortæller museumsinspektør Tina Anette Madsen.

En statue af Mads Rasmussen er noget af det første, museumsgæsten støder på, når hun er gået gennem søjleporten i Grønnegade. Billedhuggeren Kai Nielsen har fremstillet fabrikanten i sort, slebet svensk granit i overnaturlig størrelse med tre legende og nøgne børn ved hans fødder.

»Mads Rasmussen var bred og mægtig og rødmosset, og han blev ikke kun kaldt Mads Tomat, fordi han dyrkede tomater. Kun et år efter indvielsen i 1916 døde han knap 60 år gammel af det, vi i dag kalder livsstilssygdomme«, siger Tina Anette Madsen.

Søsteren kom ikke med

Mæcenen er naturligvis også foreviget på Peter Hansens indvielsesbillede i Den Store Malerisal. Maleriet glimrer ved at afbilde personer, som slet ikke var med til indvielsen, og folk, som deltog, men som Peter Hansen har udeladt.


Helt til højre står en tom stol. Hvem mon skulle sidde der? Museumsfolk mener, at den var tiltænkt maleren Anna Syberg, som deltog i festen.

Hun var oven i købet Peter Hansens søster, men han mente ikke, at de kvindelige kunstnere skulle repræsenteres med mere end et par værker hver, og heri var Anna Syberg naturligvis uenig. Måske er det årsagen til, at hun ikke er med.

Hun var gift med en anden af fynbomalerne, Fritz Syberg, som ifølge Tina Anette Madsen var en typisk repræsentant for de fynske malere:

»Fritz Syberg kom ud at tjene, da han var 6-7 år gammel, og hans mor døde på Faaborg Fattighus. Når han malede Anna og deres børn, malede han den lykke, han ikke fik som barn. Derfor var det tragisk for ham, at Anna døde som 44-årig«, forklarer Tina Anette Madsen.

Hun fortæller videre, at mange af fynbomalerne kom som Syberg fra fattige kår og malede deres egen hverdag. De malede deres venner og kammerater. Derfor får museet mange besøgende, som pludselig udbryder: »Jamen, det er jo min tipoldemor«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I modsætning til skagensmalerne, som betragtede deres modeller, var fynbomalerne selv en del af det, de skildrede. De blev kaldt bondemalere eller træskomalere, men en del af bondemalerstriden handlede også om, at det københavnske borgerskab ikke ville se den fattige side af Danmark«, mener museumsinspektøren.

Faaborg Museum kan den besøgende forvisse sig om, at talentet ikke fejlede noget hos fynbomalere som Jens Birkholm, Christine og Sigurd Swane, Alhed Larsen, Anna og Fritz Syberg, Peter Hansen og Johannes Larsen.

Hos sidstnævnte ses det tydeligt på hans hovedværk, ’Bygevejr i April, Tårbystranden’, som hænger i Den Lille Malerisal. Syv år i træk fra 1901 til 1907 i marts og april vendte Johannes Larsen tilbage til samme sted på samme tid og helst i samme vejr, indtil han var tilfreds med resultatet.

»Hver eneste bølge er malet helt ned i detaljen. Ingen andre maler så ærbødigt«, mener museumsinspektør Tina Anette Madsen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden