Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dorrit Saietz
Foto: Dorrit Saietz

Øhop. Det gode skib Josipa er den ene af de to luksussejlbåde, der bringer os rundt blandt det kroatiske øhavs mange fristelser.

Sol og strand
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tag på luksussejlferie i det kroatiske øhav med egen skipper

Tag på den ultimative luksussejlerferie langs en af Europas smukkeste kyststrækninger uden at kunne sejle eller behøve at røre en finger selv.

Sol og strand
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er EU’s nyeste skærgård, og den rummer over 700 øer, hvoraf kun cirka et halvt hundrede er beboet, så her er virkelig plads at boltre sig på.

Med små beskyttede bugter, fine hvide strande, golde klipper og skjulte grotter, frodige olivenlunde, fredelige fiskerlandsbyer og larmende jetset-turistmål er der nok at vælge imellem i Kroatien.

Et helt privat krydstogt med egen skipper i det smukke kroatiske øhav er det, vi skal opleve om bord på 44-fods katamaranen ’Gracija’ og den mere klassiske 53-fods sejlbåd ’Josipa’. Selv om ingen af os har det store duelighedstegn i sejlsport, er det ikke noget problem, for begge både har en professionel skipper ved roret, der kan bringe os fra ø til ø.

Hostess og skipper følger med

Skipperne Niels og Michael klarer alt det hårde arbejde, mens vi passagerer kan koncentrere os om at slikke sol på dækket og nyde udsigten.

Begge både er udstyret med alt det nyeste i elektronisk navigationsudstyr og elektriske skødespil til sejlene, så de kan styres af én person, trods størrelsen.

For de, der selv kan sejle, er det måske en anelse kedeligt, at man stort set ingenting behøver at gøre selv – men på den anden side giver det mulighed også for erfarne sejlere for at leje en af de helt store både med plads til hele storfamilien eller flere vennepar om bord.

Som en yderligere luksus har vi også en hostess med, den 23-årige Ana, der går på universitetet i Split og tjener til studierne ved at lave mad og servere kaffe og drinks om bord på charterbådene i ferier og weekender.

Så kan det i komfortniveau næsten måle sig med en ferie om bord på et rigtigt krydstogtskib, med den enorme fordel, at man slipper for at være stuvet sammen med 3.000 andre passagerer, og at man fuldstændig selv bestemmer, hvor man vil sejle hen, lægge til, gå i land, spise og overnatte.

Nonner og jetsetturister
Vandet i det adriatiske øhav er i særklasse krystalklart og behageligt lunt, konstaterer vi under turens første badestop ved en fredelig strand ud for øen Brac.

Her kan vi svømme, snorkle og gå tur på den lille strand kun med selskab af en flok kajakroere, som er padlet herud fra byen Hvar.

Vi har rigelig proviant med, og Ana steger friske zucchini og laver en kæmpe skål salat til de sultne badegæster. Og så går sejlturen videre til Hvar, hovedby på øen af samme navn.

Bliver der ensomt på havet, og savner man lidt fest og farver, er Hvar det rette sted at kaste sit anker – hvis man altså kan finde plads i den travle havn, som især i højsæsonen kan være endog meget fyldt. Det internationale jetset har opdaget den maleriske gamle by, og her er masser af elegante restauranter og cocktailbarer indrettet i de historiske bygninger langs havnekajen.

»Her har vi både haft besøg af Tom Cruise, Gwyneth Paltrow, George Clooney, Mel Gibson, prins Harry, Daniel Craig og Catherine Zeta-Jones«, opremser guiden Georgi fra det lokale turistbureau. Og tilføjer så i al fortrolighed: »Tom Cruise er i virkeligheden ikke særlig høj«.

Går man op gennem de smalle gader væk fra det livlige turistleben, finder man byens benediktinerkloster, hvor ni nonner lever i afsondrethed – de har aflagt løfte på ikke at forlade klostrets mure, men tilbringe dagene i bøn og med at væve smukke kniplinger af fibre fra agaveplanten, klostrets specialitet. I et lille museum kan man beundre værkerne og blive ekspederet af søster Ivana, som har levet 35 år bag de tykke stenmure.

I den anden ende af Hvar er der også et kloster for mandlige munke, som er et besøg værd, bl.a. på grund af den smukke klosterhave, hvor der vokser granatæbler, oliven, kapers, rosmarin, aloe vera og figner.

Her er kun én eneste munk tilbage, Frai Jaki, og ikke udsigt til, at der kommer nye til. Men Frai Jaki holder modet oppe, han sysler med billedhuggeri i sin fritid og har åbnet klosterhaven for koncerter under stjernehimlen i de lune sommeraftener.

»Og så er han populær, fordi han holder korte gudstjenester«, kan Georgi oplyse.

Kapsejlads med delfiner

Næste morgen sætter vi kurs mod øen Vis, som ligger 60 kilometer fra fastlandet og er en af de yderligste beboede øer i den kroatiske skærgård.

Igen skærer hvidmalede stævne gennem turkisblåt vand, vi sejler for motor, for der er næsten ingen vind, og solbadningen passes flittigt.

Vores destination er den lille by Komiza, men først skal vi se den berømte blå grotte ved øen Bisevo, og det kræver, at gummibådene sættes i vandet.

Gennem en snæver indsejling padler vi ind i en smal og næsten helt mørk tunnel mellem de høje klippevægge – og pludselig kommer vi ud i en kæmpe klippehule fuld af blåt, lysende vand: Det er solens stråler, der trænger ind gennem en undersøisk sprække i klippen og fylder rummet med et næsten magisk lys.

Vi sejler videre. Og pludselig har vi selskab på turen af en hel flok delfiner, som springer legesyge foran stævnen. Uanset hvor mange gange man har oplevet det, er det et syn, man ikke kan blive træt af – vi hænger alle ud over stævnen og råber ih!, og åh! og se! til de adrætte dyr, der i overlegen stil demonstrerer, at de uden at anstrenge sig kan svømme hurtigere, end vi kan sejle, og tilmed opføre elegante akrobatnumre undervejs.

Annonce

Den sene eftermiddagssol kaster et gyldent skær over de sandstensfarvede mure på smukke gamle huse, der kranser havnen i Komiza, da vi lægger til ved kajen. Byen er mindre og langt mere fredelig end den livlige Hvar – her er det stadig den lokale befolkning på omkring 1.000 indbyggere, der fylder mere end turisterne, og de få restauranter og barer langs kajen er ikke det mindste jetset-smarte.

Nescafé til havs

Efter solnedgang og en aperitif på dækket bliver vi gennet om bord i de to gummibåde – en overraskelse venter.

Vi sejler tværs over havnebugten og ind mellem et sæt pæle, der udgør fundamentet i en vejrbidt træbygning. Vi dukker op og fortøjer inde midt i bygningen, som viser sig at være et nedlagt hummerlager, nu ombygget til restaurant. Her sidder vi bænket ved lange træborde og omgivet af klukkende vand til alle sider og spiser grillet fisk med lokal vin til.

Om det er vinen eller havluften, der gør det, så lykkes det de fleste af os passagerer at sove fra den diskrete støj, det laver, da skipper kaster fra kaj meget, meget tidligt næste morgen – vi har et par timers sejlads ind til fastlandet og et fly, der skal nås. Det er næsten, som om vejrguderne fornemmer, at vi har en smule travlt, for efter tre dage med havblik og sejlads for motor blæser det endelig en smule op, så vi kan sætte fulde sejl og mærke fornemmelsen af at suse hen over bølgerne uden forstyrrende motorlyd.

De landkrabber, der måtte have lyst, kan afprøve deres evner ved roret – det gælder om at holde kursen støt, også når vinden skifter en smule, samtidig med at få maksimal fart på. Det er faktisk ikke særlig svært. Hvis man så også kan holde fast på et krus Nescafé og undgå at blive søsyg, er man næsten fuldbefaren.

Vi afleverer båden ved den moderne marina i Kremik, hvor hundredvis af charterbåde ligger på rad og række. Sejlturisme er også masseturisme, men det glemmer man hurtigt, når man først er ude på havet – her føles det, som om man har det hele for sig selv.

Vi bliver nødt til at komme tilbage – på tre dage har vi set 3-4 af de kroatiske skærgårdsøer, så der er stadig mindst 696 tilbage at udforske.

Politiken var inviteret af Det Kroatiske Turistråd i samarbejde med Seatravel.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden