Weekend i Odessa: Guide til Østeuropas multikulturelle badeby

Odessa har flere strande, hvor der spilles volleyball, moler, hvor ældre mænd fisker, og græsarealer, hvor familier griller.
Odessa har flere strande, hvor der spilles volleyball, moler, hvor ældre mænd fisker, og græsarealer, hvor familier griller.
Lyt til artiklen

Ukraine har været på randen af borgerkrig, og havne- og badebyen Odessa ved Sortehavet er ikke gået ram forbi. 2. maj i år stødte prorussere og ukrainske nationalister sammen, og 43 regeringsfjendtlige prorussiske aktivister blev brændt inde af regeringsvenlige såkaldte Maidan-sympatisører i Fagforeningernes Hus.

Men i den igangværende konflikt mellem nationalister og prorussere ligger sympatien hos Odessas en million indbyggere hverken på den ene eller den anden side, selv om befolkningen overvejende er russisktalende.

Hold weekend i byen der ikke ligner andre europæiske hovedstæder

Som havne- og turistby lever Odessa nemlig af at være åben mod hele sin omverden. Ganske som Sankt Petersborg i 1700-tallet blev skabt nærmest overnight af det russiske kejserdømme, blev Odessa til ved overgangen til det 19. århundrede.

Odessa fremstår imponerende harmonisk med sine pastelfarvede barokpalæer, elegante klassicistiske pladser, anlagt af 1800-tallets franske og italienske arkitekter, og gader med toppede brosten.

I modsætning til Sankt Petersborg er bebyggelsen lav, ofte en- eller toetagers huse, hvad der sine steder forlener Odessa med en charme som en forvokset smuk landsby.

Balkans brudte by spirer med kunst, gastronomi og mode

Men det er også en kosmopolitisk by med kunstnerisk tradition og et rigt pulserende kulturliv. Den største russiske digter, Aleksandr Sergeijvitj Pusjkin, blev eksileret i byen, og sovjetiske romanklassikere som ’En millionær i Sovjet-Rusland’ og ’Tolv stole’ foregår i Odessa.

I dag er byen hovedsæde for en filmfestival, og Odessas Symfoniske Orkester under ledelse af den anerkendte chefdirigent Hobart Earle fra USA trækker fulde huse.

24 timer i Sofia: Sovjet, shopping og skøn mad

Som en vigtig havneby har Odessa altid været vendt mod omverdenen og praler i dag med at have 134 forskellige nationaliteter. Tidligere var den Sovjetunionens mest jødiske by, men mange blev myrdet af nazisterne, og efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 flyttede mange til bl.a. New York.

Som turist føler man sig velkommen og i sjælden grad veltilpas i denne solbeskinnede badeby. Man bliver aldrig træt af at gå på opdagelse i det elegante centrum, vandre ad stierne til de små strande syd for byen eller tjekke Ukraines bedste restauranter.

FREDAG I ODESSA

Kl. 18: Bo strategisk

Hotel Jekaterina ligger i hjertet af den gamle by lige ved den berømte Potemkin-trappe og ud til byens smukkeste plads. Hotellet har restaurant med flot panoramaudsigt mod havnen.

Jekaterininskaja-pladsen er omgærdet af noble facader. Den centrale statue er af den russiske kejserinde, som grundlagde byen, Katarina den Store, der er omgivet af ’sine mænd’, som de lokale spøgefuldt kalder dem. Det er bl.a. byens spanske stadsarkitekt José de Ribas – som hovedstrøget Deribasovskaja er opkaldt efter – og guvernøren Potemkin – ham, som sjældent blev færdig med sine byggerier i tide og derfor fremviste tomme kulisser (heraf udtrykket potemkinkulisser).

Tag til byen, der engang var Østeuropas Paris

Tidligere stod her et monument til ære for matroserne, hvis oprør mod tsarstyret i 1905 foregreb den russiske revolution.

Hotel Jekaterina 2, Jekaterininskaja-pladsen 7, 3. sal.

Kl. 19: Potemkin uden barnevogn

Hundrede meter ud mod vandet starter Potemkin-trappen, kendt fra den sovjetiske stumfilmklassiker Sergej Eisensteins ’Panserkrydseren Potemkin’. Krigsskibet var opkaldt efter Odessas første guvernør. Matroserne gjorde oprør mod de umenneskelige forhold på skibet, og scenen, hvor byens civilbefolkning blev mejet ned af tsarhæren, og en barnevogn med et spædbarn ruller ned ad trappen, er måske filmhistoriens mest berømte.

Den imponerende 192 trin lange trappe, hvis egentlige navn er Primorskij-trappen, er bredest forneden, men et optisk bedrag gør, at man ikke oplever det sådan, når man ser trappen fra neden. Man kan tage svævebanen op igen.

Potemkin-trappen.

Kl. 19.30: Promenade med udsigt

På begge sider af Potemkin-trappen løber Odessas majestætiske havnepromenade, Primorskij (havnesiden), under skyggefulde træer og mellem græsarealer. Det er toppen af en skråning, som hæver sig over vandet, og hvorfra byen tager sin start. Til den ene side er der flotte vyer over Sortehavets næststørste havn efter Istanbul. Til den anden side ligger smukke 1800-tals palæer.

Europas ukendte hovedstad er fyldt med kontraster

Ofte spilles klassisk harpespil fra en bænk, en syletynd skønhed promenerer måske på sine tårnhøje hæle, lokale teenagepiger poserer for hinandens kameraer med en efterligning af et græsk tempel som baggrund, og mountainbikere kører på baghjul foran rådhuset.

Primorskij Boulevard.

Kl. 20.30: Kreativ gastronomi

Gastronomisk er Odessa en smeltedigel. Restaurant Tavernetta byder på frisk pasta og lammekød med polenta, men også på quinoasuppe og citrontærte.

Oplev det evigt buldrende Beograd

Kokken Savelij Libkin står bag denne og andre af byens bedste steder og er kendt for sine indfald: På hans restaurant Steakhouse er gulvet på toilettet en glasplade over hundreder af knogler, og foran restaurant Tavernetta holder en bil fyldt til randen af blomster og med blinkende lygter.

Restaurant Tavernetta, Jekaterininskaja 45.

LØRDAG I ODESSA

Kl. 9: På ukrainsk marked

Det såkaldte 7-kilometers marked (7 kilometer fra centrum) er et af de største i Europa.

Smukkere, mere centralt og mindre rodet er markedet Novij Rynok (det nye marked). Det ligger i et hyggeligt hjørne af centrum og består af store haller med slagterivarer – inklusive halalkød – fisk og frugt og grønt. Bagved er der små hyggelige træboder i én lang række med sæsonens udbud.

Novij Rynok, Torgovaja-gaden.

Hold weekend i byen der ikke ligner andre europæiske hovedstæder

Kl. 10.30: Sjevtjenko-parken

Odessa er en grøn by, og indbyggerne flokkes ikke mindst i Sjevtjenko-parken, som er opkaldt efter Ukraines nationalskjald fra 1800-tallet, Taras Hryhorovytj Sjevtjenko. Parken ligger ud mod havnen, og neden for en skråning udgør kæmpesiloer, kranparker og mægtige rustne, gullige skibe et næsten surrealistisk bagtæppe.

En obelisk markerer Sovjetunionens befrielse af Odessa fra nazisterne. Regelmæssigt lyder et militærorkesters hyldest til de faldne gennem stedets store højtalere.

Sjevtjenko-parken, Marazliivs'ka 1.

Kl. 11: Forlystelsespark i forfald

En ramponeret promenade langs vandet leder forbi restauranter, strande, små vige og klipper. Her er et leben med overfyldte strande, hvor der spilles volleyball, moler, hvor ældre mænd fisker, og græsarealer, hvor familier griller. Der er stier i flere niveauer.

Længere nede er der en såkaldt ’helsesti’ på 7 kilometer, som er asfalteret og befærdes af rulleskøjteløbere, cyklister og joggere.

Balkans brudte by spirer med kunst, gastronomi og mode

Alle stier ender i Arcadia, som var Sovjetunionens badeby, i dag en noget forfalden forlystelsespark med restauranter og diskoteker i kitschet stil, flankeret af triste højhuse. Lej evt. en cykel til turen i passagen Passasj.

Arcadia-stranden.

Kl. 14: Frokost på landstedet

Tag tilbage til byen ad Den Franske Boulevard, som er flankeret af gamle landsteder og kursteder, hvis haver er ægte heller i storbyen. Boulevarden er meget lang, og man kan med fordel tage sporvogn nummer 5 fra Arcadia-stranden.

Ved nummer 85 er et gammelt landsted omdannet til restaurant i afslappet lys stil med bordene udenfor adskilt fra hinanden af buske, så restauranten fremstår som en vildtvoksende have. Prøv en multe fra Sortehavet, de klassiske fyldte kålruller eller varenyky, som er en slags ravioli med kød eller grøntsager i dej af kartofler.

Restaurant Datja, Frantsuskij Boulevard 85.

Tag til byen, der engang var Østeuropas Paris

Kl. 19: Halløj i operaen

Odessas opera er opført i italiensk barokstil, og repertoiret er klassisk opera og ballet som ’La Traviata’ og ’Svanesøen’. Billetter købes ved indgangen samme dag.

Man skal ikke mindst nyde stedet for dets indvendige franske rokokoarkitektur. Man kan få et program med synopsis på engelsk.

Odessas opera, Tjajkovskij 1.

Kl. 21: Spis med stil

Restaurant Salieri grænser op til haveanlægget Palais-Royal bag operaen. Her er elegante møbler og klaver, og udendørsterrassen i haveanlægget er herlig på varme sommeraftener. Mange nyder arabiske vandpiber, som tjenerne puster i gang. Prøv græskarsuppen og and.

Restaurant Salieri, Lansjeronovskaja 14.

SØNDAG I ODESSA

Kl. 10: Se et palæ indefra

Museet for vestlig og østlig kunst holder til i et gammelt flot palæ.

I modsætning til kunstmuseet i Kijev er her ikke de store mesterværker. Et berømt maleri af renæssancemaleren Caravaggio er gemt væk af sikkerhedshensyn, men man kan bl.a. se den hollandske maler Frans Hals.

Europas ukendte hovedstad er fyldt med kontraster

Man skal først og fremmest komme for at opleve marmortrappen og de prægtige sale med de høje stuklofter. Gå bagefter tur ned ad Pusjkinskaja og nyd de fornemme bygninger i dæmpede farvetoner med sirligt udhuggede ornamenter og fremspringende menneske- og dyrehoveder i sten.

Museet for vestlig og østlig kunst, Pusjkinskaja 9.

Kl. 12: Kunstnere i parken

Centralparken ved hovedstrøget er Odessas bankende hjerte, hvor kor eller klassisk orkester ofte underholder. Mere end nogensinde hylder Ukraine sine kunstnere, bl.a. har portrætter af kunstnere ofte overtaget hæderspladsen på offentlige kontorers vægge i stedet for partikommissærer eller præsidenter.

Pladsens store trækplaster er bænken med en skulptur af den feterede jødiske sanger fra sovjettiden Leonid Utesov, en siddende figur med armen om bænkens armlæn. Unge som ældre lader sig fotografere med sangeren. Et andet tilløbsstykke er en udstillet stol, som henviser til den satiriske sovjetroman ’Den tolvte stol’, der foregår i Odessa.

Centralparken.

Oplev det evigt buldrende Beograd

Kl. 13: Spis på hovedstrøget

Kompot er en hyggelig cafe på Odessas hovedstrøg, Deribasovskaja. Stilen indvendig er lys og venlig med fransk chanson som lydtapet, lette træmøbler og aviser som udsmykning.

Man kan også sætte sig på fortovsterrassen og opleve sælgere af farvede store balloner, turister, der galoperer gennem byen til hest eller køres i åbne, hvide kalechevogne, og små bands, der giver musikalske smagsprøver.

Alt imens man nyder russiske og ukrainske specialiteter som solianka (oksekødssuppe).

Kompot, Deribasovskaja 20.

Niels Boel

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her