Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mellem jul og nytår blev Nicolai Højgaard som den femte golfspiller nogen sinde kåret som Årets Fund i dansk idræt. Forgængerne er Søren Steffensen, Erik Groth-Andersen, Morten Backhausen og Thorbjørn Olesen.
Foto: Mads Nissen

Mellem jul og nytår blev Nicolai Højgaard som den femte golfspiller nogen sinde kåret som Årets Fund i dansk idræt. Forgængerne er Søren Steffensen, Erik Groth-Andersen, Morten Backhausen og Thorbjørn Olesen.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Årets Fund dropper sølvpokalerne og indleder jagten på guldet som professionel golfspiller

Tvillingerne Nicolai og Rasmus Højgaard har opgivet deres amatørstatus i en alder af 17 år.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forestil dig at stå i et skydetelt på Dyrehavsbakken. Du har med suveræn præcisionsskydning lige ryddet alle de øverste hylder for bamser, søløver og hvad der ellers var af kæmpemæssige tøjdyr.

Hvad så? Skal du vente på, at den stakkels teltholder får fyldt hylderne op igen? Eller finder du et større skydetelt, hvor skiverne er både mindre og længere væk, så sandsynligheden for at pletskud skrumper gevaldigt, men hvor præmiehylderne i stedet er bugnende krukker med guld og kontanter?

Billedet er et forsøg på at beskrive det dilemma, familien Højgaard fra Billund har stået overfor efter en golfsæson, hvor to 17-årige drenge har flået sølvpokaler ned fra hylderne i så usædvanligt et omfang, at den ene, Nicolai Højgaard, i december blev kåret som Årets Fund i dansk idræt.

Det har familien efter grundige overvejelser taget den ultimative konsekvens af.

Som amatører har Nicolai Højgaard (sort kasket) og Rasmus Højgaard (hvid kasket) de seneste to år været inviteret til Made in Denmark, men nu handler det som professionelle om at sikre sig retten til at spille på Challenge Touren.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Som amatører har Nicolai Højgaard (sort kasket) og Rasmus Højgaard (hvid kasket) de seneste to år været inviteret til Made in Denmark, men nu handler det som professionelle om at sikre sig retten til at spille på Challenge Touren.

Sammen med sin tvillingebror, Rasmus, har Nicolai Højgaard ved et ’turne pro’, som det hedder i golf, satset hele butikken på den sportslige karriere. Skolegangen på Campus Vejle er allerede droppet, VM- og EM-titlerne bliver ikke forsvaret og familien rykker endnu tættere sammen i jagten på at indfri det talent, drengene på skift har dokumenteret de seneste år.

»Selvfølgelig har man betænkeligheder, når man som familie satser så ensidigt på sporten, at det koster en uddannelse, men alle omkring det hold, vi har opbygget omkring drengene, har været fuldstændig enige om, at det er det rigtige at gøre«, fortæller Ole Højgaard, der som en af flere betingelser for projektet har påtaget sig rollen som manager for sine sønner.

»En anden vigtig betingelse var, at økonomien for de første to-tre år var på plads, og det er den kommet via de sponsoraftaler, vi har indgået med Taylormade og en række lokale firmaer, der i forvejen har støttet drengene gennem deres amatørkarriere«, forklarer Ole Højgaard.

Spillere på højeste niveau

Selv om amatørtiden nu er fortid, kan Højgaard-tvillingerne stadig til en vis grad trække på de trænere og den ekspertise, Dansk Golfunion har stillet til rådighed i de seneste år.

Dansk Golfunion har i høj grad været involveret i overvejelserne og beslutningsprocessen, og selv om chancen for at gentage alle tiders største år for dansk golf er formindsket med Højgaard-tvillingernes overgang, bakker elitechef Claus Mølholm helt op om projektet.

»Når amatørerne når et niveau, hvor de har opnået det hele, er det en naturlig udvikling, så det må vi bare leve med. Vi betragter vores landshold som en mulighed for at udvikle spillerne, men som forbund er det vores ypperste mål at skabe spillere på allerhøjeste niveau«, siger Claus Mølholm om ’afskeden’ med de to spillere, der i 2018 sammen med 20-årige John Axelsen sikrede Danmark blandt meget andet Eisenhower Trophy, som er verdensmesterskabet for amatørhold.

Omkring 50 professionelle

Ved at overgå til de professionelles rækker bliver Nicolai og Rasmus Højgaard en del af en gruppe på omkring 50 danske golfspillere, der er midt i eller forfølger drømmen om at leve af den lukrative sport.

Danmark har 6 spillere, der i 2019 har adgang til at spille på European Tour, yderligere 10-12 spillere vil optræde på den underliggende Challenge Tour, og de resterende cirka 30 skal forsøge at spille sig op gennem systemet fra Nordic League.

At kvalificere sig til Challenge Touren bliver også i den første pro-sæson ambitionen for tvillingerne. Det mål kan sikres på to måder. Enten via oprykning fra den nordiske 3. division, hvor der er fem pladser til Challenge Touren på spil, eller ved at lave topresultater i de turneringer, Højgaard-tvillingerne får adgang til via wildcards.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv om de kommer som debuterende professionelle, har tvillingerne hver især sikret sig retten til at spille på Nordic League. Nicolai vandt i april som den yngste dansker nogen sinde en turnering, og i oktober blev Rasmus nummer 2, da 85 spillere i kvalifikationsfinalen kæmpede 25 pladser til den kommende sæson.

Første turnering i Spanien

Tvillingernes første turneringer som professionelle bliver således i starten af februar i det nordlige Spanien, hvor der afvikles to turneringer på Nordic Leagues vinterserie, men inden da tager Nicolai og Rasmus Højgaard sammen med deres nu tidligere landsholdskolleger på en træningslejr i Abu Dhabi.

Her vil de udover træningerne i Kolding med Kenneth Hansen kunne trække på landstræneren Thomas Kiel Larsson og drengelandstræneren Martin Kold samt hele holdet med puttetræner, mentaltræner og fysisk træner, der er tilknyttet landsholdet.

»De får mange forskellige input, men netop evnen til at sortere i de mange informationer, og bruge det, der virker, er en vigtig kvalitet for spillere, der skal udvikle sig«, påpeger Claus Mølholm.


Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden