0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Det danske herrelandshold vandt verdensmesterskabet i håndbold i januar på hjemmebane. Begivenheden forgyldte Dansk Håndbold Forbund, der efter kritik nu fremlægger regnskabet.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Håndboldforbund i kovending: Nu kommer det hemmelige regnskab fra momsfritaget forening

I fire år har Dansk Håndbold Forbund afvist at lægge regnskaberne for offentligt støttede VM- og EM-værtsskaber frem. Nu er forbundet parat til at lægge regnskabet for VM 2019 frem efter kritik fra både Danmarks Idrætsforbund og kulturministeren.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Billederne af en flok kåde, glade og tømmermændsramte verdensmestre på Københavns Rådshus vil for eftertiden stå mejslet ind i dansk idrætshistorie. Det var i januar, hvor titusinder af danske håndboldfans alligevel havde trodset vinterkulden og var mødt op på Rådhuspladsen for at hylde Mikkel Hansen, Niklas Landin og alle de andre rød-hvide helte.

Det var den perfekte afslutning på Dansk Håndbold Forbunds prestigeprojekt, der ikke bare kastede guld af til spillerne. Også forbundet blev i den grad forgyldt. De første prognoser pegede i retning af et overskud på mere end 30 millioner kroner. Blandt andet takket være tilskud fra kommuner, regioner og andre offentlige instanser på 17,5 millioner kroner.

Og roserne var mange. Også fra politiske pinger som Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), og kulturminister Mette Bock (LA), der begge tog ordet den januardag i rådhusets festsal.

Men her stoppede begejstringen så også. I hvert fald for Mette Bocks vedkommende, der sammen med formanden for Danmarks Idrætsforbund (DIF), Niels Nygaard, i kølvandet på VM var betænkelige ved, at Dansk Håndbold Forbund (DHF) for tredje internationale værtsskab i træk afviste at lægge regnskabet for turneringen frem.

Regnskaberne er nemlig kørt separat fra DHF’s ordinære regnskab, fordi forbundet har gjort det til en tradition at oprette almennyttige foreninger at afvikle VM- og EM-turneringer igennem.

Dermed er de med skattemyndighedernes godkendelse sluppet for at betale moms af deres indtægter, mod at overskuddet fra arrangementer alene bliver udloddet til breddehåndbold – og som en sideeffekt kunne forbundet holde regnskaberne hemmelige.

»Det vil klæde DHF Event at lægge sine regnskaber frem offentligt«, sagde kulturministeren dengang til Politiken om DHF’s ønske om at skjule pengestrømmene bag de massivt offentligt støttede arrangementer.

Vi har ikke tidligere gjort brug af at fortælle, hvordan tingene omkring arrangementerne hænger sammen, men det har vi så tænkt os at gøre fremover

Nygaard stemte i: »Jeg synes ikke, at der burde være noget i vejen for, at der var en åbenhed om det her«.

Kort og godt var de bekymrede over, at skatteborgernes penge går til et arrangement, uden at de efterfølgende kan få at vide, hvad pengene så er blevet brugt til.

Kun 2019-regnskabet

Nu fire måneder senere er ledelsen i håndboldforbundet kommet på andre tanker. Delvist i hvert fald. Forud for forbundets årlige repræsentantskabsmøde på lørdag fortæller håndboldens formand, Per Bertelsen, at VM-regnskabet for 2019 vil blive lagt offentligt frem, når de sidste beregninger er gjort færdige.

»Vi har ikke tidligere gjort brug af at fortælle, hvordan tingene omkring arrangementerne hænger sammen, men det har vi tænkt os at gøre fremover«, siger Per Bertelsen.

Meldingen står i kontrast til hans svar i Politiken 23. januar, hvor formanden sagde: »Det samlede regnskab for DHF Event, som er den forening, hvor VM 2019 bliver afviklet, bliver ikke offentliggjort. Vi gør dog det, som vi også har gjort ved mesterskabet i 2014, at vi offentliggør overskuddet fra mesterskabet«.

I 2014 endte EM-slutrunden med et plus på 17,7 millioner kroner, men fordi regnskabet blev holdt hemmeligt, var det umuligt for offentligheden at vide, præcis hvordan det endte sådan. Det samme var tilfældet efter kvindernes VM i 2015, da håndboldforbundet end ikke meldte åbent ud, hvad overskuddet endte på. Begge slutrunder havde ligesom VM i 2019 store offentlige tilskud i sig.

Om de to regnskaber bliver offentliggjort, er stadig et åbent spørgsmål.

»Vi har endnu ikke diskuteret, hvorvidt vi kommer til at fremlægge regnskaberne bagudrettet. Det kan da godt være, at vi kommer til det«, siger Per Bertelsen.

Der har været rejst meget kritik af DHF gennem de seneste år, fordi I ikke af har villet fremlægge regnskaberne. Fortryder du, at I ikke har været åbne fra starten og derved kunne have undgået meget af kritikken?

»Det ved jeg såmænd ikke, om jeg gør. Men jo, i bagklogskabens lys kunne det jo have været, at vi var sluppet for den lange diskussion, der har været. Det vil jeg da medgive. Så havde vi undgået at skulle fortælle det samme igen og igen«.

DIF ønsker fuld åbenhed

I Danmarks Idrætsforbund er administrerende direktør Morten Mølholm glad for, at foreningsregnskabet for VM 2019 nu bliver lagt frem. Og han så gerne, at det samme kommer til at ske for regnskaberne for mændenes EM 2014 og kvindernes VM i 2015.

»DHF må selv finde ud af, hvad de vil. Det skal vi som udgangspunkt ikke blande os i. Men jeg vil samtidig sige, at det helt principielt er vores holdning, at der skal være åbenhed om den slags tid. Uanset hvornår regnskaberne så er fra. Det gør ingen forskel«, siger DIF-direktøren.

Annonce

Han fortæller samtidig, at paraplyorganisationen for idrættens 62 specialforbund havde et møde med DHF i foråret, hvor netop de momsfritagne foreninger og good governance (retningslinjer for god ledelse, red.) blev diskuteret.

Danmarks Idrætsforbund havde netop på sit årsmøde vedtaget en række nye tiltag, der skal sikre idrættens integritet og virke som et værn mod korruption og dårlig ledelse. Det var derfor DIF’s ønske, at håndboldforbundet som et af idrættens største specialforbund blev en del af processen omkring good governance.

»Det er et par år siden, at Dansk Boldspil-Union kom i gang, og det var vigtigt for os, at håndbolden, som er et stort forbund, også gør det. Det er jo været en mærkesag for os. Det havde vi en rigtig god dialog om«, siger Mølholm.

Den dialog bifalder også Per Bertelsen.

»Det har jo været sådan en løbende diskussion om det her. Og har sat gang i en proces om good governance i forbundet. Hvornår præcis vi ændrede holdning til åbenhed om de her regnskaber, kan jeg ikke sige. Men det afgørende er jo, at den position, som vi har indtaget nu, er, at vi lægger vi regnskabet for 2019 frem. Det har vi det fint med. For vi har ikke så meget at skjule«, siger Per Bertelsen.

Hvornår DHF tager stilling til, om regnskaberne for EM 2014 og VM i 2015 skal offentliggøres, kan Per Bertelsen ikke sætte et konkret tidspunkt på.


Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.