Foto: Jens Dresling
Håndbold

Håndbold-VM skjuler regnskabet

Dansk Håndbold Forbund vil mørklægge regnskabet for offentligt støttet VM. Kulturministeren og Danmarks Idrætsforbund løfter nu pegefingeren.

Håndbold

Når tusinder af feststemte danskere i rødt og hvidt strømmer ind i kæmpehallen Boxen for at støtte de danske håndboldherrer, og flere end 1 million mennesker tænder for fjernsynet, nyder de godt af et VM, der blandt andet bygger på store offentlige tilskud. 17,5 millioner kroner har kommuner, Region Midtjylland og Sport Event Denmark postet i arrangementet.

Men selv om den aktuelle slutrunde delvist er finansieret af skattekroner, vil Dansk Håndbold Forbund (DHF) skjule pengestrømmene bag.

»Det samlede regnskab for DHF Event, som er den forening, hvor VM 2019 bliver afviklet, bliver ikke offentliggjort. Vi gør dog det, som vi også har gjort ved mesterskabet i 2014, at vi offentliggør overskuddet fra mesterskabet«, skriver DHF-formand Per Bertelsen i en mail til Politiken.

Dengang endte slutrunden med et plus på 17,7 millioner kroner, men det er umuligt for offentligheden at vide, præcis hvordan det endte sådan. Heller ikke i 2014 offentliggjorde DHF noget regnskab. Det samme var tilfældet efter kvindernes VM i 2015, da håndboldforbundet end ikke meldte åbent ud, hvad overskuddet endte på. Også de to slutrunder havde ellers store offentlige tilskud i sig.

Ifølge budgettet for det aktuelle VM i Herning og København, som Politiken har set via aktindsigter, forventer DHF et overskud på mere end 30 millioner kroner. Forbundet har altså tjent godt på de tre mesterskaber på dansk grund, hvor offentlige tilskud på i alt mindst 35 millioner kroner har været med til at gøre det til guldrandede forretninger.

Det samme har den finte, at DHF har oprettet momsfritagne foreninger til formelt at arrangere og drive slutrunderne. I år er det altså DHF Event, som ikke lægger regnskaber frem, så det er også umuligt at se, hvad overskuddet præcis går til, men det skal være øremærket breddehåndbolden for at kunne blive momsfritaget.

Minister løfter pegefinger

For den slags store arrangementer har Kulturministeriet ellers klare anbefalinger i forhold til offentlighed om pengestrømmene.

»Det godkendte, reviderede regnskab skal gøres tilgængeligt for projektets væsentligste interessenter, herunder tilskudsgivere, bidragsydere, væsentlige kreditorer samt pressen«, lyder det i ’Anbefalinger for god ledelse af større kulturprojekter’.

Derfor løfter kulturminister Mette Bock (LA) nu pegefingeren over for DHF:

»Jeg er stor tilhænger af åbenhed og transparens, og jeg synes, at anbefalingerne er en rigtig god rettesnor for, hvordan store kultur- og sportsbegivenheder bør ledes, uanset om de arrangeres af en offentlig myndighed eller en forening«, skriver hun i en mail til Politiken og fortsætter:

»Men anbefalingerne er netop anbefalinger, og man kan ikke kræve af en forening (DHF Event), at de følger anbefalingerne og lægger deres regnskaber offentligt frem. Men jeg synes, det vil klæde DHF Event at lægge deres regnskaber frem offentligt«.

Lukkethed i DHF

På samme måde kan de skjulte regnskaber være på kant med anbefalingerne om god organisationsledelse fra Danmarks Idrætsforbund (DIF).

»Jeg kender ikke DHF’s grunde til ikke at lægge tingene offentligt frem, men jeg synes ikke, at der burde være noget i vejen for, at der var en åbenhed omkring det her. Principielt mener jeg, at der skal være transparens og åbenhed i alle transaktioner«, siger DIF-formand Niels Nygaard.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ikke første gang, at håndboldforbundet møder kritik for at være lukket. I 2014 nægtede den medlemsvalgte formand, Per Bertelsen, at oplyse, hvad han modtog i formandshonorar. Men kort tid efter at han ikke kunne se, »at nogen i kongeriget Danmark har noget ud af at vide, hvad jeg får i honorar«, besluttede forbundet at offentliggøre honoraret på 300.000 kroner. Det skete efter kritik i Politiken fra blandt andre Niels Nygaard.

DHF’s skjulte VM-regnskaber møder også kritik fra professor emeritus Ole Thyssen, der på CBS har beskæftiget sig med organisationer og etik. Han påpeger, at det kan vække mistanke om flere ting:

»Enten kan det handle om at skjule pengestrømmene, eller også kan der være så stort et overskud, at de flover sig ved at indrømme det. Det er et lukket kredsløb og svært at gennemskue. Men med mange offentlige kroner i det, bør det kunne tåle offentlighedens lys«, siger han.


Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce