0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
David Klein/Ritzau Scanpix
Foto: David Klein/Ritzau Scanpix

I 60 kampe med Marco SIlva som manager vandt Everton 24 kampe, spillede 12 gange uafgort og tabte de 24, der af de 3 sidste til Norwich, Leicester og Liverpool.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Everton står for den tredje managerfyring i Premier League på en uge

Følg strømmen af sportsnyheder fra ind- og udland.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning


Fodbold. Fyringssæsonen er for alvor i gang i Premier League. Dagen efter Evertons 5-2-nederlag på Anfield i lokalopgøret mod Liverpool blev portugiseren Marco Silva sæsonens femte fyrede manager og den tredje i løbet af en uge, der skal finde et nyt job efter spanierne Quizue Sanchez Flores i Watford og Unai Emery i Arsenal. Tidligere er Mauricio Pochettino i Tottenham og Javia Gracia ligeledes i Watford blevet fyret. Everton tabte de sidste tre kampe under 42-årige Marco Silva, der inden forrige sæson kom til klubben fra ... Watford! Klubikonet Duncan Ferguson er udpeget til midlertidig manager og har ansvaret for holdet i lørdagens hjemmekamp mod Chelsea.

Fodbold. Det er ikke kun på lægterne, der er problemer med racisme i Italien. Også pressen er nu kommet i fedtefadet. Flere italienske klubber tager på Twitter nu afstand fra en forside på avisen Corriere dello Sport, skriver Ritzau. Forsiden med overskriften ’Black Friday’ har vakt vrede og beskyldes for at have diskriminerende undertoner.

Forsiden prydes af de tidligere Manchester United-profiler Romelu Lukaku og Chris Smalling, der i dag repræsenterer henholdsvis Inter og AS Roma. Inter og Roma mødes fredag i Serie A. AS Roma, Inter og Fiorentina er blandt de klubber, der undrer sig over den redaktionelle linje på sportsavisen.

Golf. Med en runde i 66 slag fik Rasmus Højgaard en fantastisk start på European Tour-turneringen Mauritius Open. Efter en bogeyfri runde med en eagle og fire birdies deler den 18-årige dansker førstepladsen med fire andre, franskmanden Romain Langasque, sydafrikaneren Brandon Stone, skotten Grant Forrest og den 32-årige franskmanden Benjamin Hebert. »Jeg fik en masse selvtillid af at spille en hel sæson på Challenge Touren og det giver udbytte nu«, siger Rasmus Højgaard i et interview på European Tours hjemmeside. Også Søren Kjeldsen fik med 68 slag en god start, mens Jeff Winther og Benjamin Poke brugte henholdsvis 74 og 75 slag.

Se hele stillingen her

Håndbold. Lars Frederiksen skal forsøge at redde Horsens HH fra direkte nedrykning fra kvindernes liga. Den 49-årige træner med en fortid i Team Esbjerg og KIF Kolding er ansat som afløser for Henrik Okkerstrøm, der blev fyret i sidste uge. »Jeg havde ikke sagt ja, hvis jeg ikke troede på, jeg kunne løse opgaven«, siger Lars Frederiksen til Horsens Folkeblad.

Fodbold. To europæere er ikke længere landstrænere for asiatiske landshold. I Iran har belgieren Marc Wilmots opsagt sin stilling efter 6 kampe på posten, mens hollænderen Bert van Marwijk efter 9 måneder blev fyret som landstræner, da De Forenede Arabiske Emirater i tirsdags havde tabt 4-2 til Qatar i Gulf Cup.

Olympisk. Præsidenten for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Gianni Infantino, kan se frem til medlemskab af Den Internationale Olympiske Komité, IOC. Det siger IOC’s præsident, Thomas Bach, ifølge det tyske nyhedsbureau dpa. Også formanden for Den Japanske Olympiske Komité, Yasuhiro Yamashita, samt præsidenten for Det Internationale Tennisforbunds, David Haggerty, kan blive valgt til januar.

Fodbold. Liverpools belgiske angriber Divock Origi scorede to gange i klubbens 5-2-derbysejr i Premier League over Everton i aftes. Origi og Xherdan Shaqiri fik chancen, da både Mohamed Salah og Roberto Firmino fik et hvil. »Manageren viste os tillid, og vi forsøgte blot at tilbagebetale den tillid så meget som muligt og vinde de tre point«, siger Origi ifølge Ritzau til Liverpool FC’s hjemmeside.

Det var da også en tydeligt imponeret manager Jürgen Klopp, som satte ord på den 24-årige belgiers præstation. »Enestående! Sikke en kamp, han spillede. Og jeg mener ikke kun målene, selv om de var exceptionelle«, siger Klopp. Liverpool fører Premier League med 8 point ned til Leicester.

Stillingen i Premier League

Håndbold. Efter fire sejre på stribe ved VM i Japan er både Norges og Sveriges kvinder klar til mellemrunden. I gruppe A sejrede Norge 30-24 over Angola, mens Sverige i gruppe D slog Argentina med 30-23 og derved også trak de japanske vært med videre. Mellemrundegrupperne ser således ud, I: Norge, Holland, Tyskland, Sydkorea, Sloveien/Serbien og Danmark/Frankrig. II: Spanien, Montenegro, Holland, Sverige, Japan og Rumænien/Ungarn.

Doping. Den russiske premierminister Dmitrij Medvedev insinuerer fire dage før Det Internationale Antidopingagentur (Wada) skal tage stilling til vidtrækkende sanktioner mod Rusland, at Wada leder en heksejagt på Rusland. Ifølge AP mener Medvedev blandt andet, at Wada har en antirussisk agenda, ser gennem fingrene med andre nationers dopingproblemer og fejer dem ind under gulvtæppet. Et uafhængigt Wada-organ har anbefalet Wada-ledelsen at udelukke Rusland som nation fra stort set alt idræt på OL- og VM-niveau i fire år.

Håndbold. Landstræner Nikolaj Jacobsen har afleveret sin EM-bruttotrup på 28 navne. Han har nu 11 dage til at beslutte sig for, hvilke 16 spillere der kommer til at udgøre truppen til EM i Østrig, Norge og Sverige fra 9. januar.

Annonce

Bruttotruppen, mål: Niklas Landin, Emil Nielsen, Jannick Green, Kevin Møller. Fløj: Magnus Landin, Magnus Bramming, Emil Jakobsen, Lasse Svan, Hans Lindberg, Johan Hansen. Streg: Anders Zachariassen, Magnus Saugstrup, René Toft Hansen, Henrik Toft Hansen, Benjamin Jakobsen. Bagspillere: Nicklas Kirkeløkke, Nikolaj Markussen, Rasmus Lauge, Henrik Møllgaard, Mads Mensah Larsen, Mikkel Hansen, Morten Olsen, Michael Damgaard, Lasse Andersson, Nikolaj Øris, Jacob Holm, Martin Larsen, Lasse Møller.

Fodbold. HB Køge, der er placeret som nr. 7 i 1. division, skifter træner, erfarer Politiken. Som afløser for Morten Karlsen indtræder Auri Skarbalius, der tidligere har spillet for Herfølge BK, og som har været både spiller og træner for Brøndby. Skarbalius, der kommer fra Litauen og som spiller var en hårdt kæmpende back, har optrådt 65 gange for det litauiske landshold. HB Køges og den nye træners første opgave efter vinterpausen bliver en udebanekamp 1. marts mod Vejle. Kontrakten er toårig.

Håndbold. Man har et standpunkt, indtil man tager et nyt. Også landstræner Klavs Bruun Jørgensen. VM-træneren, der fredag sender sit kvindehold på banen i en vind eller forsvind-kamp ved VM i Japan mod Frankrig, sagde før VM-turneringen til både Politiken og Ekstra Bladet, at dansk fiasko i Asien ville være ensbetydende med, at en ny træner skal have chancen. Nu modificerer han tidligere udtalelser. »Det, jeg sagde, var, at hvis jeg ikke følte, at jeg kunne flytte holdet, hvis jeg kunne se, at det var ved at være slut, og hvis forbundet ikke mente, at jeg var den rette til at flytte det videre, så er jeg klar til at træde tilbage«, siger landstræneren ifølge Ritzau og tilføjer: »Det holder jeg fast i. Sådan har det jo altid været, det er ikke noget nyt. Lad os spille denne kamp, og så må vi se, hvad der sker«.

Sejlsport. Efter torsdagens sejladser ved VM i Auckland er der tilbagefald for flere af danskerne. I 49erFX havde Ida Marie Baad og Marie Thusgaard en tung dag med placeringer som nummer 13, 5, 24 og 20. De er nu blot nummer 10 samlet. I nacra 17 blev Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck noteret for placeringer som nummer 7, 10, 6 og 17 og gled ned som nummer 7 samlet. 49eren med Jonas Warrer og Jakob Precht Jensen var til gengæld stabile og rykkede med tre top-10 placeringer frem som nummer 11. Mads Emil Lübeck og Nikolaj Buhl på en 23.-plads.

Håndbold. De danske kvinder skal fredag ud i en alt eller intet-kamp mod Frankrig ved VM. Og der skal en sejr til mod de regerende verdensmestre, for at gå videre til mellemrunden. »Umiddelbart er franskmændene favoritter, men det tror jeg passer os fint«, siger bagspilleren Anne Mette Hansen til Ritzau. Om de dansk kvinder så kan stå for presset, må tiden vise. »Det er en megasvær opgave, for Frankrig har også kniven for struben«, siger playmaker Lotte Grigel.

Fodbold. Henrik Clausen stopper som U19-landstræner, når kontrakten udløber til sommer. »Jeg har aldrig tænkt på det som et job, nærmere en livsstil. Men alt godt har en ende, og jeg har nu syv måneder til at finde nye udfordringer«, siger Clausen til DBU’s hjemmeside. Clausen skal som sin sidste opgave forsøge at kvalificere U19-landsholdet til EM 2020.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?