Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anton Vaganov/Ritzau Scanpix
Foto: Anton Vaganov/Ritzau Scanpix

Sochi Autodrom har haft besøg af formel 1-feltet siden 2014.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Formel 1-arrangør er sikker på, at der også næste år køres grandprix i Rusland

Følg strømmen af sportsnyheder fra ind- og udland.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Motorsport. Selv om Rusland i forbindelse med dagens udelukkelse fra al idræt i de kommende fire år blev frataget alle kommende værtsskaber, forventer arrangørerne af det russiske formel 1-grandprix, at næste års løb i Sochi vil blive gennemført. »Vi er sikre på, at det russiske grandprix vil blive afholdt i 2020 og de følgende år, og vi inviterer alle til Sochi. Billetsalget er i fuld gang«, skriver løbets promotor, Rosgonki, i en udtalelse, hvor det fremføres, at det er juridisk og teknisk umuligt at flytte løbet til et andet land.

Bordtennis. Jonathan Groth og Michael Maze har tilbragt hundredvis at timer sammen i træningslokalet, men kampe mellem Danmarks nuværende og gennem tiderne bedste spiller er yderst sjældne. En undtagelse var mandagens Champions League-møde mellem BTK61 Roskilde og UMMC, hvor 27-årige Groth bragte det russiske udehold foran 1-0 ved at vinde 11-9 (efter 8-9), 11-7 (efter 7-7), 4-11, 11-2 over 38-årige Maze. UMMC vandt 3-1, da også Aleksandr Shibaev vandt 3-1 over Michael Maze, men begge hold var allerede inden kampen sikre på at avancere til kvartfinalerne.

Fodbold. Det franske politi fastholder anklagen mod Real Madrid-stjernen Karim Benzema for at have deltaget i afpresning af en tidligere kollega på det franske landshold, Mathieu Valbuena, i 2015. Det skriver den franske sportsavis L’Equipe ifølge Ritzau. Benzema havde sammen med to andre anklagede i sagen anmodet appeldomstolen i Paris om at afvise sagerne mod dem, fordi de mente, at politiet havde brugt ulovlige metoder. Men nej. Benzema agerede angiveligt mellemmand for en ven, der var kommet i besiddelse af en sexvideo med Valbuena og krævede penge for ikke at lække den. Hvornår en eventuel retssag kan indledes, vides endnu ikke.

Badminton. Viktor Axelsen og Anders Antonsen er de eneste danskere i denne uges World Tour-finale i Guangzhou, hvor de otte bedste i hver disciplin deltager. Axelsen indleder gruppespillet onsdag mod kineseren Chen Long og skal desuden møde Chou Tien Chen fra Taiwan og indoneseren Anthony Ginting. Antonsens første modstander er indoneseren Jonatan Christie, og de to øvrige er den suveræne japanske verdensetter Kento Momota og Wang Tzu Wei, Taiwan.

Golf. Selv om Rasmus Højgaards sejr i Mauritius Open med 17 verdensranglistepoint er den mindste af alle 37 danske sejre på European Tour, betyder den et avancement på 208 pladser for den 18-årige dansker. Dermed er han som nummer 200 fjerdebedste dansker efter Lucas Bjerregaard (nr. 78), Thorbjørn Olesen (87) og Joachim B. Hansen (148), men foran Jeff Winther (312), tvillingebror Nicolai Højgaard (394), Søren Kjeldsen (404) og PGA Tour-spilleren Sebastian Cappelen (417).

Tennis. Caroline Wozniacki vil gerne huskes som en fighter. Det siger den snart pensionerede dansker i et interview med Ekstra Bladet. »Min karriere har talt for sig selv, synes jeg. Jeg tror, at man vil huske mig for at have kæmpet og arbejdet rigtig hårdt. Og så håber jeg, at mine modstandere og kolleger vil huske mig som et betænksomt og hjælpsomt menneske, som var sød og rar«, siger hun til avisen. 29-årige Wozniacki indstiller karrieren i januar eller februar efter Australien Open – grandslamturneringen hun vandt i 2018.

Olympisk. Den australske delstat Queensland barsler med planer om at påtage sig værtskabet for sommer-OL i 2032. Det skriver den australske tv-station ABC News ifølge Ritzau. Planerne skal nu forbi den australske regering, inden Queensland, der er Australiens nordøstlige del, kan byde officielt på værtskabet.

Fodbold. FC Midtjylland-anfører anfører Erik Sviatchenko kan ikke få armene ned efter en noget nær perfekt efterårssæsonen. Søndag sejrede Superligaens tophold 2-1 i Brøndby og fik yderligere 3 point. Pointgennemsnittet er nu på 2,63. »Et snit på over 2,6 er voldsomt, men det forpligter jo også. Og derfor skal vi arbejde stenhårdt«, siger Erik Sviatchenko til Ritzau og tilføjer: »På søndag skal vi spille den sidste kamp mod AGF, og der skal vi være der igen. Vi skal have tre point i hver eneste kamp«. FC København har pointrekorden ved vinterpausen med en snit på 2,68 ved årsskiftet 2010/2011. Den kan FCM selv med en sejr mod AGF ikke slå.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Håndbold. Playmaker og topscorer i den danske liga, Mia Rej fra København Håndbold, erstatter forud for mandagens kamp mod Holland fløjspilleren Simone Böhme på det danske landshold ved VM i Japan. For første gang i VM-turneringen gør landstræner Klavs Bruun Jørgensen brug af sin ret til at skifte ud i den danske trup.

Håndbold. Serbien slog Tyskland 29-28 i VM-mellemrunden og de tyske kvinder kan i løbet af mandag derfor blive passeret af både Holland og Norge i tabellen.

Fodbold. Samtlige kaptajner i Premier League-klubberne bar i weekenden et regnbuefarvet anførerbind, men i Liverpool hos Everton var der under hjemmekampen ikke fuld støtte til kampagnen mod homofobi. Everton har således iværksat en undersøgelse af, om der var homofobiske fra lægterne, da klubben hjemme slog Chelsea 3-1 lørdag. Det menes at være en lille gruppe Everton-tilhængere, der havde sunget en homofobisk sang.

Antidoping. Det er i dag, Det Internationale Antidopinagentur (WAda) tager stilling til eventuelle sanktioner mod Rusland som følge af et storstilet statsorganiseret dopingprogram. Et udafhængigt udvalg har anbefalet udelukkelse af Rusland i fire år.

Fodbold. Memorabilia fra ens helte kan være i høj kurs. Søndag var en AC Milan-tilhænger gevaldigt på afveje, da han brugte kniv og stak en anden AC Milan-fan i maven jagten på et par shorts, en af deres fodboldhelte havde kastet ud til tilhængerne på tribunen på Stadio Renato Dall’Ara i Bologna. Ritzau skriver, at den tilskadekomne fans tilstand er alvorlig. Det fremgår ikke, om gerningsmanden er anholdt eller på fri fod.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden