0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FCM-modstander i Champions League vinder 13-0!

Følg strømmen af sportsnyheder fra ind- og udland.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Olaf Kraak/Ritzau Scanpix
Foto: Olaf Kraak/Ritzau Scanpix

Lassina Traore blev hyldet fem gange af holdkammeraterne.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodbold. FC Midtjyllands modstander i Champions League 3. november i Herning var lørdag i rekordhumør i den hollandske Æresdivision. Her blev det til en besynderlig sejr på 13-0 på udebane over Venlo, der allerede var kollapset helt med en pausestilling på 0-4. En udvisning kort inde i 2. halvleg førte til ren legestue. Lassina Traoré scorede fem gange i en kamp hvor Ajax havde yderligere seks målscorere. Ifølge Transfermarkt er målorgiet den største sejr nogensinde i Æresdivisionen.

Største sejre i udvalgte ligaer

  • Premier League: 9-0 (Man. U mod Ipswich i 1995 og Leicester ude over Sothampton i 2019)
  • La Liga: 12-1 (Bilbao-Barcelona i 1931)
  • Bundesligaen: 12-0 (Gladbach over Dortmund i 1978)
  • Serie A: 10-0 Torino over US Allesandria i 1948)
  • Ligue 1: 12-1 (Sochaux mod Valenciennes i 1936)

Fodbold. Christian Eriksen spillede den første time i Inters 2-0-sejr på udebane i Serie A mod Genoa.

Overblik: Fodboldresultater og stillinger fra ind- og udland

Håndbold. Team Esbjergs kvinder tabte 29-31 på udebane til franske Metz, der ellers satte stor føring over styr i Champions League-opgøret. Efter fem kampe i gruppespillet har vestjyderne tre point. Holdet indtager fortsat den sjetteplads i gruppe A, der i sidste ende vil sende danskerne videre til kvartfinalerne.

Fodbold. Polakken Robert Lewandowski scorede sine sæsonmål nummer 8, 9 og 10 i den tyske Bundesliga, da han med Bayern München besejrede Frankfurt på hjemmebane med 5-0. Robert Lewandowski indskrev sig dermed på ny i Bundesligaens annaler, som den første til at have scoret et tocifret antal mål efter bare fem spillerunder.

Golf. På tredje runde af Italian Open faldt både Joachim B. Hansen og Nicolai Højgaard ud af top-5. Før lørdagens runde i Brescia indtog Joachim B. Hansen fjerdepladsen, men en score på 74 slag - to over banens par - har sendt ham ned som nummer 33 i den samlede stilling. 19-årige Nicolai Højgaard kunne heller ikke holde fast i sin femteplads. En runde i 71 slag - et under banens par - sender ham fra 5.- til 18.-pladsen. Højgaard har otte slag op til de to førende, Ross McGowan og Laurie Canter.

Cykling. Belgieren Tim Wellens (Lotto Soudal) var klart den hurtigste, da en trio nåede samlet til mål på den 184,4 km lange 5. etape i Vuelta a España fra Huesca til Sabiñánigo. Franskmanden Guillaume Martin (Cofidis) og hollænderen Thymen Arensman (Team Sunweb) kunne ikke stille noget op i spurten mod den 29-årige belgier, der således noteredes for sin første sejr i år og den 29. i karrieren. Indehaveren af den røde førertrøje sloveneren Primoz Roglic (Jumbo-Visma) besatte fjerdepladsen et par minutter senere og øgede sin føring med nogle få sekunder.

Motorsport. Kevin Magnussen, der snart er færdig i formel 1, har mod på at fortsætte karrieren i USA. Han føler sig ifølge TV3 Sport tiltrukket af løbsserien Indycar. »Det er råt, ægte og vildt. Samtidig er det mere nede på jorden, og det virker som om, at det er meget mindre kommercielt (end formel 1, red.). I Indycar kører alle med de samme biler, og så er det bare om at få den bedste ud af den bil«, siger Magnussen til TV3 Sport. Når søndagens formel 1-grandprix afvikles i Portugal, sker det med Kevin Magnussen i sidste række på startplads 19 i sin Haas-racer. »Jeg havde et problem med bilen - noget med benzinpumpen, tror jeg«, forklarede Kevin Magnussen ifølge Ritzau til TV3 Sport. Lewis Hamilton (Mercedes) starter forrest med holdkammeraten Valtteri Bottas lige bagved. Se resultatet af kvalifikationen her.

Cykling. Efter en sidste, forrygende begivenhedsrig dag i bjergene er det kun få brøkdele af et sekund, der skiller de to bedst placerede i det samlede Giro d’Italia-klassement, den 24-årige australier Jai Hindley (Team Sunweb) og den et år ældre englænder Tao Geogheghan Hart (Ineos Grenadiers), inden den afsluttende 15,7 km enkeltstart i Milano. De to duellerede om sejren på 20. etape til Sestriere med Geoghegan Hart først over stregen, hvilket betød, at de nu sammenlagt begge er noteret for 85.22.07 timer, hvorefter det var brøkdelene fra de to afviklede enkeltstarter, der gjorde udslaget, så Hindley erobrede førertrøjen. Jakob Fuglsang (Astana) blev tidligt sat ud af spillet i kampen om etapesejren, men klarede sig i mål som nr. 18 med et minus på 2.36 minutter og bevarede dermed 6. pladsen i klassementet.

Fodbold. For anden udekamp i træk måtte Manchester City nøjes med det ene point i Premier League. I London mod West Ham var det den unge Phil Foden, der med sin 1-1-scoring kort inde i 2. halvleg trods alt sikrede vicemestrene et point. West Ham var kommet foran i 18. minut, da Michael Antonio med ryggen til målet fik vendt på en tallerken og på fremragende vis helflugtede i nettet.

Håndbold. Det sparsomme publikum i Aalborg fik smæk for entreskillingerne, da de lokale harpikshelte sejrede 40-31 mod Århus. Nikolaj Læsø scorede hele 11 gange mod Århus, som han forlod forud for denne sæson.

Annonce

Fodbold. Esbjerg sejrede 2-1 på udebane i 1. division ude over Hobro og er nu på tredjepladsen med 17 point.

Fodbold. FC København må undvære angriberen Kamil Wilczek søndag i Aarhus mod AGF. Polakken er skadet og erstattes i truppen af den kun 17-årige Rasmus Højlund.

Cykling. Løbsdirektøren i Giro d’Italia, Mauro Vegni, langer ud efter rytterne, der fredag havde held til at forhandle en afkortelse af 19. etape på plads, så de kørte 134 kilometer mindre. Vejrforholdene berettigede dog ikke til en væsentligt kortere arbejdsdag, og rytternes protest blev først varslet kort før starten på etapen, lyder kritikken fra Vegni ifølge Ritzau. »Rytterne kendte distancen, og de vidste, at Giroen ville finde sted i oktober. Når man kører Giroen i oktober, kan man få en regnvejrsdag, men der var 13 grader ved starten af etapen. For mig virkede det ikke som en dramatisk vejrsituation, så der var ingen undskyldninger«, siger løbsdirektøren til La Gazzetta dello Sport.

Fodbold. Lyngby-træner Christian Nielsen behøver ikke frygte at blive fyret trods en skidt sæsonstart trods bare 2 point i de første 6 spillerunder. Fredag blev det 0-3 hjemme mod OB. I Lyngby er der fortsat fuld opbakning til cheftræner Christian Nielsen, fortæller administrerende direktør i Lyngby, Andreas Byder. »Vi har fuld tiltro til, at spillertruppen og Christian Nielsen kan løfte opgaven, og vi er overbeviste om, at stimen nok skal vende for os«, siger Lyngby-direktøren ifølge Ritzau.

Fodbold. Aston Villa mistede fredag aften sin status som ubesejret i Premier League. På hjemmebane tabte mandskabet fra Birmingham efter fire sejre på stribe med 0-3 til oprykkerne fra Leeds, der scorede tre gange efter pausen.

Læs mere