Listen er vildt imponerende og skinner af guld. SailGP har i den grad appelleret til sejlsportens allerstørste stjerner, der er strøet ud over alle de otte hold.
Newzealænderen Peter Burling har lige vundet America’s Cup – for anden gang – briten Ben Ainslie er firdobbelt olympisk mester, australierne Nathan Outteridge og Tom Slingsby er begge olympiske mestre og så er der alle besætningsmedlemmerne med flere olympiske medaljer, end mange mindre nationer nogensinde vil vinde.
Det er i dét selskab, to danske sejlerkvinder nærmest skal begynde forfra og lære et helt nyt håndværk, selv om begge har status af både OL-bronzevinder og tidligere verdensmester. Anne-Marie Rindom og Katja Salskov-Iversen er i første omgang med på sidelinjen for at suge til sig, når anden sæson af SailGP med et års forsinkelse starter forfra med det første af otte stævner om en måneds tid på Bermuda.
SailGP
Sæsonens otte stævner
Arrangørerne bag SailGP-serien har taget en principbeslutning om, at der inden for en overskuelig fremtid efter en passende indkøringsfase også skal være en kvinde blandt de fem besætningsmedlemmer på de sejlende fartmonstre, den foilende F50-katamaran, der populært kaldes sejlsportens formel 1.
Det hele buldrer, når verdens hurtigste sejlbåd rammer topfart på 90 km/tEfter at have inviteret seks kvindelige danske sejlere til et par dages introduktion og fysiske test i sidste måned i Frankrig har det danske hold med skipper Nicolai Sehested i spidsen udvalgt de to OL-sejlere, der begge vandt bronze i Rio i 2016.
»For at skabe mere kønslig diversitet er der er åbnet mulighed for at tage en eller to kvinder med, og vi har så valgt to«, forklarer Nicolai Sehested.
»Det er en fantastisk mulighed. Da jeg så nyheden om, at der skulle være kvinder med på holdene, overvejede jeg at tage kontakt til Nicolai, men inden jeg fik gjort det, skrev Nicolai selv til mig«, siger Anne-Marie Rindom om det forestående projekt, der er blevet betegnet som at skifte fra en stilfærdig cykel til en brølende Ferrari.
Siden OL i 2016 har Anne-Marie Rindom vundet bronze og guld ved VM i laser radial, og det forestående OL i Tokyo er fortsat hendes altdominerende førsteprioritet, men coronapandemien har aflyst stort set samtlige store regattaer i perioden op til OL, så hun ser engagementet på det danske SailGP-hold som et godt supplement med vidtrækkende perspektiver.
»Det bliver meget anderledes og lærerigt. Jeg sidder normalt alene i min jolle med en træner som mit eneste team, så jeg er slet ikke vant til at skulle samarbejde i så stor en gruppe. Det bliver en stor omvæltning, og de første mange år vil gå med at lære det helt fra bunden, men det bliver spændende at være en del af et nyt projekt og skulle lære noget, der er så anderledes«, forudser Anne-Marie Rindom.
Siden Katja Salskov-Iversen indstillede samarbejdet med skipperen Jena-Mai Hansen i 49erFX-klassen, hvor de efter OL-bronze i Rio ligeledes i 2017 oplevede at blive verdensmestre, har hun ledt forgæves efter andre holdbare, olympiske muligheder, men nu er også hun indstillet på at skulle begynde forfra.
Endnu en OL-medaljevinder stopper: Jeg er ked af det, lettet og fuld af følelser»Jeg kan sejle, ja, men jeg har aldrig prøvet at sejle en så stor og hurtig båd. Det bliver sjovt, lærerigt og sikkert også frustrerende at skulle prøve kræfter med noget helt nyt. Og det er en fantastisk chance for at kunne blive professionel sejler som kvinde. Dem har vi ikke mange af herhjemme«, pointerer 26-årige Katja Salskov-Iversen.
De to nye medlemmer på det danske SailGP-hold er begge i gang med videregående uddannelser, som for den idrætsstuderende Anne-Marie Rindoms vedkommende har stået på siden 2013, men den fornyede tilknytning til den sejlsport, de begge har viet deres liv til, kan ende med at udsætte livet i den ’almindelige’ verden.
Endelig lærte hun, hvad det handler om: at opdage situationerne og ikke gå i panik»Jeg vil ikke udelukke noget, men det er uvirkeligt, at jeg om fem måneder skulle være helt færdig med at sejle OL. Jeg har trænet sindssygt meget de seneste måneder, og lige nu kunne jeg sejle min laser med lukkede øjne. Jeg skal lede med lup for at finde noget, jeg kan forbedre, så det vil give mange aha-oplevelser at skulle lave noget, hvor man vil kunne opleve fremgang fra dag til dag«, siger en meget optimistisk Anne-Marie Rindom fra Lanzarote, hvor træningen har foregået de seneste mange uger.
I næste måned går turen så til Bermuda i Caribien, hvilket trods den lange flyvetur vil være et dejligt gensyn for Anne-Marie Rindom.
Det var på Bermuda, hun i oktober 2019 som den første dansker nogen sinde fik overrakt prisen som verdens bedste kvindelige sejler, World Sailor of the Year, så det er en veletableret sejler, der nu skal begynde forfra.
Verdens bedste kvindelige sejler er en østjysk bulldozer og en behagelig tonserfortsæt med at læse




























