Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Tour de France 2019

Italieneren Niccoló Bonifacio passerer målstregen med klar afstand til rivalerne,. og en skuffet André Greipel (i hvid trikot) må nøjes med tredjepladsen. Foto: Tropicale Amissa Bongo

Italieneren Niccoló Bonifacio passerer målstregen med klar afstand til rivalerne,. og en skuffet André Greipel (i hvid trikot) må nøjes med tredjepladsen. Foto: Tropicale Amissa Bongo

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens mest vindende skuffer som storfavorit på den første dag i nyt job

Den tyske spurtkanon André Greipel måtte tage til takke med tredjepladsen ved debuten i Afrika for sin ny arbejdsgiver

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med 155 sejre i pointgivende løb fra den første erobret på finaleetapen til Frederiksberg Allé i Post Danmark Rundt 7. august 2005 til den seneste på 4. etape i Tour of Britain sidste år er den tyske spurtkanon André Greipel den mest vindende blandt de i øjeblikket aktive landevejsryttere.

Han er ligeledes hovedpersonen i et af de mest opsigtsvækkende jobskifte op til denne sæson, idet han efter at have opereret 13 år på WorldTour-niveau, de seneste 8 hos belgiske Lotto Soudal, nu tørner ud for det franske 2. divisionshold Arkéa-Samsic.

Og da den 36-årige tysker i dag debuterede for sin ny arbejdsgiver i Tropicale Amissa Bongo i den lille sydvestafrikanske stat Gabon, var der knyttet store forventninger til hans indsats – dels fordi den 100 km lange 1. etape fra Bongoville til Moanda i høj grad appellerede til Greipels kvaliteter, dels fordi han i det 7 dage lange arrangement er oppe mod behersket modstand.

Jagter adgangskort til Tour de France

Men endnu må den sejrsvante tysker, der sluttede sit ophold hos Lotto Soudal med 8 gevinster i 2018, og Arkéa Samsic vente lidt med at juble.

Holdet ydede en fantastisk indsats for at bringe mig i den optimale position til finalen, men desværre formåede jeg ikke at betale tilbage med en sejr

I massespurten formåede Greipel nemlig ikke at leve op til rollen som storfavorit, og han tage til takke med tredjepladsen efter italieneren Niccoló Bonifacio og franskmanden Lorrenzo Manzin, der begge ligeledes tidligere har udfoldet sig på WorldTouren, men nu repræsenterer to andre franske 2.divisionshold Direct Energie og Vital Concept.

»Holdet ydede en fantastisk indsats for at bringe mig i den optimale position til finalen, men desværre formåede jeg ikke at betale tilbage med en sejr«, lyder det fra en skuffet André Greipel via twitter.

De tre nævnte mandskaber aspirerer sammen med et fjerde fransk fra 2. division Delko Marseille, der ikke har taget turen til Afrika, til de to sidste wildcard til årets Tour de France, og nu har Direct Energie, som har investeret i den hollandske klassikerspecialist Niki Terpstra altså dokumenteret også at have gjort et godt indkøb i Niccoló Bonfacio.

7 wildcard til Paris-Roubaix

Den 25-årige italiener blev professionel i 2014 hos Lampre Merida og kørte i 2016 en enkelt sæson for Trek-Segafredo, inden han lod sig hverve af Bahrain Merida.

I sine to sæsoner i det kollektiv noteredes han for en enkelt sejr, da han sidste år slog til på 1. etape i Kroatien Rundt. Bonifacio er nu oppe på i alt 10 gevinster med en etape i WorldTour-løbet Polen Rundt i 2016 og det italienske traditionsløb Coppa Agostoni i 2014 som de mest meriterende.

I øvrigt kunne Direct Energie, Vital Concept og Arkéa-Samsic samt Delko Marseille, Cofidis, hollandske Roompot-Charles og belgiske Wanty-Gobert fryde sig over, at de tidligere på dagen havde modtaget wildcard til den franske klassiker Paris-Roubaix 14. april.

Dermed er feltet komplet, eftersom de 18 mandskaber med WorldTeam licens automatisk er garanteret start.

Har samme status som løb med langt stærkere felter

Tropicale Amissa Bongo køres for 14. gang og i det officielle, globale løbshierarki hører det hjemme i kategori 2.1, hvilket indebærer, at det har samme status som eksempelvis de nært forestående Vuelta a San Juan og Tour of Colombia.

Begge disse begivenheder har imidlertid tiltrukket langt flere internationale topnavne, men Greipel og Co. har i Afrika mulighed for at score ligeså mange point til verdensranglisten som kollegerne i Sydamerika.

I den aktuelle udgave af Tropcale Amissa Bongo deltager ud over de tre franske 2. divisionshold også det italienske Androni Giocattoli samt et sydafrikansk mandskab fra 3 division. Derudover er der udelukkende tale om afrikanske landshold, 10 af slagsen, så der skulle være muligheder for, at de gæstende europæere vender hjem med en ganske pæn høst af ranglistepoint.

Løbet har i øvrigt haft en enkelt dansker som etapevinder, idet Michael Reihs susede først over stregen på finaledagen i Libreville i 2010. Han kørte det år for Team Designa Køkken, der havde Jimmi Sørensen som nr. 9 sammenlagt.


Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden