Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

FCKs Viktor Fischer er blevet omdrejningspunkt for en diskussion om homofobi i fodboldverdenen.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brøndby Support kalder homofobisk sang pinlig og uacceptabel

Ifølge Brøndby Support var en sang om FCK's Viktor Fischer mandag aften over grænsen.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Homofobiske og komplet uacceptable'.

Sådan beskriver Brøndby Support på sin hjemmeside sange som den, der blev sunget om FC København-spilleren Viktor Fischer mandag aften.

»I Brøndby Support har vi svært ved at sætte os ind i, hvad der får nogen til at starte sådan sang i det hele taget og i særdeleshed på en dag, hvor medierne og Fodbolddanmark har ekstrem fokus på homofobi på og uden for banen.

»Det er muligt, at de fans, der sang med til dagens kamp, ikke opfatter det som udtryk for homofobi og i øvrigt ikke opfatter sig selv som homofober.

»Men lad os slå fast med det samme; Det er uacceptabelt, pinligt og over grænsen for, hvad der bør accepteres til fodbold i 2019. Det er homofobisk, ligesom det er racistisk at lave abelyde efter mørke spillere, skriver Brøndby Support.

Brøndby spillede mandag aften 1-1 mod FC Nordsjælland i Superligaen.

Efter kampen sang en gruppe fans sangen 'Fischer, han er gay', hvilket oversat til dansk betyder, 'Fischer, han er bøsse'.

Det skete, dagen efter at Viktor Fischer efter FCK's kamp mod OB fortalte, at tilskuere på OB's hjemmebane havde råbt homofobiske tilråb mod ham.

Det fik blandt andet Dansk Boldspil-Union, Spillerforeningen, Divisionsforeningen og Danske Fodbold Fanklubber til at tage skarp afstand fra tilråbene.

Efter episoden mandag aften opfordrer Brøndbys officielle fanklub til konkret handling fra fansene.

»Fodbold handler om at bakke sin hjerteklub op, og en del af det er også at være i opposition til rivalen. Men der er ærligt talt masser af kraftfulde måder at gøre det på, som ikke er diskriminerende.

»Vi har alle et fælles ansvar for at stoppe det. Tag fat i din sidekammerat, hvis du oplever homofobiske tilråb. Vær med til at starte andre sange, så vi sammen kan overdøve og stoppe det, skriver Brøndby Support.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden