Som så mange andre talentfulde fodboldspillere har Anders Dreyer sikkert ofte forestillet sig, hvordan det må være at stå der på sportens største klubscene. Klar til kamp mod nogle af verdens bedste hold. Med blikket rettet mod en gylden fremtid, mens skingre strygere blæser ud af højttalerne og ind under huden, før de rammer det sted i hjernen, hvor musik bliver til følelser.
»These are the champions / Die Meister / Die Besten / Les grandes Équipes / The Champions«, kvidrer et storladent kvindekor, og horn-fanfarer galopperer ind.


























