Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Danskerne bakker i den grad op om det danske landshold, der spiller de fleste kampe på dansk hjemmebane. Men DHF's metode til at sikre sig det delte mesterskab med Tyskland vækker kritik.
Foto: Jens Dresling

Danskerne bakker i den grad op om det danske landshold, der spiller de fleste kampe på dansk hjemmebane. Men DHF's metode til at sikre sig det delte mesterskab med Tyskland vækker kritik.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kulturministeren i opråb til DHF: Når man arrangerer store sportsbegivenheder, skal man udvise fairplay ligesom spillerne på banen

Efter at DHF truede med at flytte VM fra København for at sikre sig tilskud for millioner, kommer kulturministeren med en opsang.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Danmark og Tyskland vandt retten til at arrangere det igangværende VM i håndbold for godt fem år siden, var det en klar del af landenes bud, at København skulle være en af værtsbyerne.

Det fremgår af nyhedsartiklerne fra dengang, danske såvel som internationale. Og det fremgår af referatet fra det møde i oktober 2013, da bestyrelsen i Det Internationale Håndbold Forbund (IHF) pegede på de to nabolande som arrangører.

»Ud over København vil den anden danske arena være Herning«, lød det for eksempel fra det tyske nyhedsagentur DPA, ligesom Ørestad annoncerede det på sin hjemmeside.

Alligevel lagde Dansk Håndbold Forbund (DHF) massivt pres på Københavns Kommune og Region Hovedstaden i de efterfølgende år for at få instanserne til at skyde mange offentlige kroner i mesterskabet. Via aktindsigter har Politiken tidligere afsløret, hvordan arrangørerne sagde, at de var klar til at finde en alternativ værtsby, hvis ikke de modtog den ønskede millionstøtte. Selv om VM i forvejen stod til et stort millionoverskud.

Men nu reagerer kulturminister Mette Bock (LA) på den metode, som DHF anvendte for at sikre sig flest mulige offentlige kroner ved at spille kommuner og regioner ud mod hinanden.

»Vi skal tænke os rigtig godt om, når vi i kommuner, stat og regioner bruger offentlige midler. Det gælder også investeringer i store kultur- og sportsbegivenheder. Når man står for at arrangere de store sportsbegivenheder i Danmark, så har man naturligvis et stort ansvar for at agere økonomisk ansvarligt og udvise fairplay hele vejen igennem – akkurat ligesom vi forventer af spillerne på banen«, lyder det fra Mette Bock i en mail til Politiken.

»Vores samfund bygger på åbenhed og tillid. Derfor er det vigtigt, at alle er opmærksomme på både lovens bogstav og lovens ånd«, skriver kulturministeren.

Netop lovens ånd har flere momseksperter kritiseret DHF for at være på kant med, fordi forbundet har oprettet foreninger, der formelt set har arrangeret og drevet de danske mesterskaber i 2014, 2015 og i år – alene for at kunne blive momsfritaget og maksimere profitten, som så til gengæld skal gå til almennyttige formål, altså breddeidrætten.

En almindelig businesscase

I sagen om at spille kommuner og regioner ud mod hinanden er der imidlertid noget andet på spil. I Region Hovedstaden følte embedsmændene, at DHF indirekte truede med at rykke VM-kampene fra Royal Arena i København til en anden hal, hvis ikke forbundet modtog den ønskede støtte. Det var oprindelig 6,5 millioner kroner fra kommuner og 5 fra regionen.

Mads Monrad Hansen, enhedschef i Region Hovedstadens Center for Regional Udvikling, oplevede, at DHF brugte VM til at presse sig til offentlige midler.

»Det blev sagt så klart mellem linjerne, at jeg ikke var i tvivl om, at det var det, det handlede om. At VM ikke ville havne i Royal Arena, hvis der ikke fulgte en støtte med«, har Mads Monrad Hansen sagt i Politiken.

Som en af de øverste embedsmænd udtrykte han også den bekymring over for politikerne. I sidste ende valgte Region Hovedstaden at lade være med at støtte slutrunden, da den i forvejen havde en solid økonomi – til gengæld øgede Københavns Kommune sin støtte til 8,5 millioner kroner. I et notat til regionsrådet ytrede administrationen sin bekymring over presset fra DHF:

»Endelig bør regioner og kommuner principielt ikke komme ud i situationer, hvor de indbyrdes i Danmark skal konkurrere om at tiltrække store events ved at betale arrangører store summer penge for, at eventen afholdes i den enkelte region/kommune. Det er uhensigtsmæssig brug af offentlige midler«.

Og det er altså den fremgangsmåde, kulturministeren nu reagerer på. Tidligere har DHF selv forklaret, at det var helt naturligt at få kommuner og regioner til at spæde til, selv om VM i sig selv styrede mod et stort overskud:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»For os er det her en ganske almindelig businesscase. Ikke at vi truer mennesker, sådan som du antyder, med, at vi ikke vil spille i København, hvis vi ikke bliver støttet. Men vi sætter os ned med en regnemaskine og finder ud af, hvad det koster os at spille i Royal Arena i den periode. Det er en ren kalkulation fra vores side«, har formand Per Bertelsen sagt, samtidig med at han har erkendt, at den oprindelige ’intention’ fra starten var at afvikle en gruppe i København, men:

»Vi kunne måske have spillet i Aarhus i stedet med puljen uden Danmark og så droppet København. Måske havde det været en bedre case for os«.

Er der noget at skjule?

Kulturminister Mette Bock løfter også pegefingeren, fordi DHF – trods stor støtte i form af skattekroner – ikke har i sinde at fremlægge et åbent regnskab fra VM 2019. Heller ikke fra EM 2014 og VM 2015 har forbundet offentliggjort et overblik over pengestrømmene. DHF har blot meddelt, at slutrunden i 2014 gav 17,7 millioner kroner i overskud.

Før kvindernes VM i 2015 meldte generalsekretær Morten Stig Christensen ud, at man kæmpede for at gå i nul. Kort efter slutrunden oplyste han, at DHF håbede på et overskud »på et lille millionbeløb«, fordi billetsalget var gået over al forventning.

Hvad ’et lille millionbeløb’ betyder i forbundets termer, er uklart. Men af et bestyrelsesreferat fra sidste år fremgår det, at DHF besluttede at nedlægge foreningen bag VM 2015, og i den forbindelse blev de resterende midler på 14,5 millioner kroner udloddet til håndboldforbundet med en klausul om, at pengene skal bruges til breddeaktiviteter. Så umiddelbart var det lille millionbeløb altså mindst så stort for slutrunden, der modtog millioner af kroner i offentlig støtte.

Nu forventer DHF et overskud omkring 30 millioner kroner for det aktuelle VM, men det er altså umuligt for de 105.000 medlemmer og offentligheden at vide, præcis hvordan det endte sådan, fordi forbundet skjuler pengestrømmene. I alt ser håndbolden ud til at have genereret omkring 60 millioner kroner på tre slutrunder, blandt andet takket være mindst 35 millioner kroner i offentlige tilskud.

Mens DHF holder fast i mørklægningen af foreningernes regnskaber og slutrundernes økonomi, oplyser formand Per Bertelsen, at de »er i fuld gang med en good governance-proces i forbundet, og som et led i den vil vi også se vores procedurer for offentliggørelse igennem«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge flere iagttagere er der ingen tvivl om, at håndboldforbundet bør lægge pengestrømmene åbent frem, som kulturministeren også opfordrer til.

»Ud fra den betragtning at der er store offentlige tilskud i arrangementet, mener jeg, at det er etisk forkert, at de skjuler deres økonomi og regnskab«, siger Vagn Jensen, der selv har siddet i talrige bestyrelser og i en lang årrække har arbejdet med at rådgive om god ledelse i politisk styrede organisationer, og tilføjer:

»Det kommer til at virke, som om de har noget at skjule, selv om de ikke nødvendigvis har det«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden