En initiativgruppe på fire kvinder har indsamlet 322 underskrifter på et opråb om sexisme og krænkelser i dansk politik. Underskrifterne er indsamlet blandt nuværende og tidligere medlemmer af stort set alle politiske partier repræsenteret på Christiansborg.
79 af kvinderne har valgt at dele deres korte beretninger og eksempler på sexisme og krænkelser. Det er deres beretninger, du kan læse her.
Politiken kender til navne og partitilhørsforhold på de kvinder, som vi bringer beretninger fra, men har ikke efterprøvet dem journalistisk. De står derfor som eksempler på kvindernes oplevelser.