EU støtter diktaturstats hårdhændede grænsekontrol med millioner

Hviderusland bliver kaldt Europas sidste diktatur, og landets regering kritiseres for at forfølge politiske modstandere. Derfor har EU siden 2011 stoppet al eksport af udstyr, som kan bruges til at undertrykke befolkningen.

Alligevel har EU i perioden 2015-2017 støttet den hviderussiske grænsekontrol med overvågnings- og patruljeringsudstyr for mere end 16 millioner kroner. Formålet er at holde asylansøgere væk fra EU’s grænser.

Ifølge Amnesty International og en forsker i grænsekontrol er EU’s støtte til Hviderusland stærkt problematisk, fordi de hviderussiske grænsemyndigheder er under anklage for at forbryde sig mod menneskerettighederne. Samtidig sår eksperter tvivl om, hvorvidt EU bryder sin egen embargo mod Hviderusland.

Pengene fra EU til Hviderusland er blandt andet gået til overvågningskameraer, kommunikationsudstyr, patruljebiler og -både. Det viser en gennemgang af kontrakterne i perioden 2015-2017, som det undersøgende medie Danwatch og den internationale journalistiske samarbejdsorganisation OCCRP har foretaget i samarbejde med Politiken.

Pengene er en del af samarbejdsprogrammet Surcap II, der finansierer udstyr til grænsevagterne på den mere end 1.000 kilometer lange grænse mellem det sydøstlige Hviderusland og Ukraine.

»Det er meget alvorligt, at EU støtter Hviderusland med dette udstyr. Der er meget, som tyder på, at der sker alvorlige krænkelser af de mennesker, som bliver udsat for denne kontrol«, siger adjunkt Martin Lemberg-Pedersen, der forsker i asylpolitik og grænsekontrol på Aalborg Universitet.

Det vestlige Hviderusland grænser op til de tre EU-lande Letland, Litauen og Polen. Derfor har EU en interesse i at bremse asylansøgere, inden de når så langt, påpeger Martin Lemberg-Pedersen.

»Man vil rykke grænsekontrollen væk fra EU’s egne grænser. Det gør, at en lang række mennesker, som måske vil søge asyl på europæisk territorium, ikke kan nå derhen, hvor de kan aktivere den rettighed«, siger han.

Skræmmevideoer på YouTube

På den hviderussiske grænse mod Ukraine blev den tjetjenske asylansøger Murad Amriev 8. juni 2017 tilbageholdt af grænsevagter ved kontrolposten i Veselovka. Hans advokat, Nasta Loika, fortæller, at Murad Amriev i 6 timer var tvunget til at sidde på et koldt gulv, mens han var lagt i håndjern og bundet fast til en radiator. Han siger selv, at han ikke gjorde modstand. Alligevel brugte myndighederne så hårdhændede metoder, at han i dag har problemer med følelsen i sine hænder.

Han fortæller, at myndighederne i den russiske provins Tjetjenien tidligere har tortureret ham. Mens han blev holdt fanget på kontrolposten, sagde Murad Amriev flere gange, at han ville søge asyl i Hviderusland, men myndighederne overdrog ham ifølge advokaten til de russiske myndigheder dagen efter, og hans ønske om asyl blev aldrig behandlet.

De hviderussiske grænsemyndigheder reklamerer selv med deres voldsomme metoder over for migranter i landet.

På YouTube har grænsemyndighederne lagt videoer op, hvor man kan se, hvordan vagterne hiver »illegale immigranter« ud af deres biler, binder deres hænder bag hovedet på dem og lægger dem i rækker på jorden. Det ser voldsomt ud, men alt dette var i overensstemmelse med hviderussisk lov, fortæller grænsemyndighedernes officielle repræsentant, Anton Bykovskij, i en mail til Politiken.

Anton Bykovskij skriver, at myndighederne havde fået information om, at der var »begået seriøse kriminelle krænkelser relateret til illegal migration og menneskehandel«, og at det var nødvendigt at agere hurtigt.

Men der er også en anden grund til, at videoerne ligger til offentligt skue på YouTube, vurderer migrationsforskeren Martin Lemberg-Pedersen:

»Grænsevagterne har en slet skjult lyst til at prale med og vise, hvor militante og handlekraftige man er«.

Ifølge Amnesty International mangler Hviderusland »et funktionelt asylsystem«. Menneskerettighedsorganisationen påpeger, at landet sender asylansøgere tilbage til steder, hvor de risikerer at blive tortureret.

Det EU-støttede udstyr risikerer at blive brugt til at krænke menneskerettighederne, når Hviderusland ikke vil behandle asylansøgningssagerne. Det frygter Joshua Franco, chef for teknologi og menneskerettigheder i Amnesty International.

»EU ofrer menneskerettigheder i sin iver efter at afholde migranter og flygtninge fra at komme til EU«, siger Joshua Franco til Danwatch.

EU afviser anklager

EU’s embargo mod Hviderusland fra 2011 forbyder blandt andet eksport af videoovervågningsudstyr med nattesyn eller termografering. Men en af EU’s udbudskontrakter på i alt 307.800 euro efterspørger specifikt infrarøde overvågningskameraer, der netop er en teknologi, som er udviklet til at spore folk i mørke.

»Disse infrarøde kameraer risikerer at krænke embargoen«, siger Peter Danssaert, som forsker i våbenhandel ved International Peace Information Service, til Danwatch. Han bliver bakket op af forsvarsanalytikeren Jon Hawkes fra det britiske forsvarsforskningsagentur, som siger, at dette udstyr sagtens kan falde ind under embargoen.

I en mail afviser EU’s udenrigstjeneste, at man med udstyret til Hviderusland er i konflikt med sin egen embargo. Udenrigstjenesten svarer ikke på kritikken af, at EU indirekte medvirker til hviderussisk krænkelse af menneskerettighederne med støtten til landets grænsemyndigheder. I stedet forklarer man, hvad formålet med EU-programmet Surcap II er:

»Fokus i Surcap II-programmet er at forstærke sikkerhedsniveauet på den hviderussiske-ukrainske grænse, navnlig i forhold til ureglementeret migration, varesmugling, menneskehandel og organiseret kriminalitet«.

Danwatch og OCCRP har undersøgt 23 tilfælde, hvor de hviderussiske grænsemyndigheder har stoppet og chikaneret fagforeningsmedlemmer, oppositionsfolk og politiske aktivister fra blandt andet menneskerettighedsorganisationer. Det har dog ikke været på den EU-støttede grænsestrækning mod Ukraine.

»Det tyder på, at de hviderussiske myndigheder ikke bare reserverer det til migranter og flygtninge, men også til intern politisk opposition, dissidenter, fagforeninger og andre humanitære organisationer«, siger Martin Lemberg-Pedersen.

De hviderussiske aktivister og oppositionsfolk fortæller, at grænsevagterne får et rødt signal, når deres pas bliver gennemsøgt, og at de herefter bliver tilbageholdt og undersøgt grundigt.

»Du bliver bedt om at afklæde dig, indtil du står i dit undertøj, og de gennemsøger dit tøj og banker sålen af skoene«, siger Lena, der kun vil kaldes ved sit fornavn.

Hun er blevet stoppet af grænsemyndigheden fem gange, siden hun i marts 2017 deltog i protester mod den hviderussiske regering. Hun tror, at man først og fremmest bliver stoppet, fordi man skal have følelsen af, at man bliver overvåget.

Grænsemyndighederne fortæller Politiken, at disse inspektioner og tilbageholdelser ligger inden for rammerne af den hviderussiske lovgivning. Hvis de tilbageholdte mener, at de er blevet mishandlet, som den tjetjenske flygtning Murad Amriev, kan de ifølge myndighederne sende en klage.

Kofod vil gå til kommissæren

I Europa-Parlamentet medgiver Socialdemokratiets Jeppe Kofod, at EU har en vis interesse i, at hviderusserne dæmmer op for migranter, inden de når EU’s grænser.

»Det er klart, at vi er nødt til at samarbejde om vores grænser mellem landene. Men vi behøver ikke sælge udstyr, som bliver brugt til at overvåge eller undertrykke demokratisk kraft. Det skal vi selvfølgelig være meget varsomme med, og derfor skal det sikres, at det ikke sker«, siger Jeppe Kofod.

Han vil nu gå til EU’s udenrigskommissær med sagen.

»Som jeg ser det, må der være nogle regler, der ikke er blevet overholdt. Det vil jeg stille spørgsmålstegn ved over for EU’s udenrigskommissær efter nytår for at høre, hvad der er op og ned i det«, siger Jeppe Kofod.

»Det er jo grotesk, at vi på den ene side har en embargo mod landet og gør alt, hvad vi kan for at stoppe diktatoren, og så på den anden side sælger udstyr til landet«.