Hvis du vil være borger i Aarhus, skal du lave maden til byrådets årlige fastelavnsgilder«. Sådan omtrent lød bystyrets besked til Anders Kok, da han i 1487 søgte om borgerskab i Aarhus. Han fik borgerskab i byen mod en billig betaling af kun 1 mark, men så skulle han netop tilberede de årlige fastelavnsgilder »for Raad og Raadmænd«, når de tilsagde ham nogle uger i forvejen. Som andre borgere skulle Anders Kok også betale skatter og deltage i nattevagten i byen.
Vi kan trække lidt på smilebåndet i dag, hvor fastelavn er tant og fjas for børn – og en månedslang højtid for konditorer og andre fastelavnsbollefabrikanter. Før reformationen var det dog en alvorlig sag. Fastelavn indledte 40 dages faste inden påske. Søndagen kaldtes flæskesøndag, for det var sidste dag, der måtte spises kød inden fasten. Hvidetirsdag fik man mælkemad og bagværk, og derefter kom askeonsdag, hvor man strøede aske på hovedet for at markere starten på fasten. Fastelavnsmandag hed egentlig ikke noget, men var og er fyldt med lokale skikke. Tilbage på kong Hans’ tid i 1487 var det ikke sjovt. Der skulle ædes godt til fastelavnsgilderne, så man kunne holde sig frem til påsken. Det krævede en dygtig kok.
