Krænkelsesparathed er ikke noget enestående for dette århundrede. Man kendte også til fænomenet i 1700-tallet. Dengang blev folk krænket af andre former for udtryk end i dag.

Amtmanden og en sagfører blev involveret, da en mand blev krænket i Assens i 1740

Portrættet forestiller angiveligt mamelukken Murad Bey, der stammede fra det nordvestlige Kaukasien og havde ansvaret for en afdeling af ryttersoldater omkring 1800 – sandsynligvis et af Napoleons tre mameluk-kompagnier. Billedet har været trykt i det franske magasin Gloire & Empire, kunstneren er ukendt. Foto: /Wikimedia Commons
Portrættet forestiller angiveligt mamelukken Murad Bey, der stammede fra det nordvestlige Kaukasien og havde ansvaret for en afdeling af ryttersoldater omkring 1800 – sandsynligvis et af Napoleons tre mameluk-kompagnier. Billedet har været trykt i det franske magasin Gloire & Empire, kunstneren er ukendt. Foto: /Wikimedia Commons
Lyt til artiklen

Hundsvot, kanalje og skælm. Der var mange ord til rådighed, når man var oppe at skændes i 1700-tallet. Og da æresbegrebet spillede en meget stor rolle i datidens Danmark, skete det ikke sjældent, at den forurettede part hev den anden i retten for at få en form for undskyldning.

Man kunne også forelægge sagen for den lokale amtmand, sådan som Assens-borgeren Christen Jørgensen gjorde 6. december 1740. Et af bysbørnene, Jørgen Madsen Kjærumgaard, havde formastet sig til at kalde Jørgensen en mameluk, og Jørgensen oplevede det tydeligvis som særlig ærekrænkende, at bemærkningen var faldet ved et møde på rådhuset, hvor alle borgerne samt amtmanden havde været til stede.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her