I slutningen af 1700-tallet kæmpede fæstebønderne på Lynderupgård en hård kamp imod at blive tvunget til at arbejde ekstra for godsejeren.

Fæstebønderne ville (heller) ikke arbejde mere og mere

Udsnit af dokumenter i den langvarige hoverisag i Lynderupgårds arkiv i Rigsarkivet. Foto: Kenn Tarbensen
Udsnit af dokumenter i den langvarige hoverisag i Lynderupgårds arkiv i Rigsarkivet. Foto: Kenn Tarbensen
Lyt til artiklen

Ved Hjarbæk Fjord nord for Viborg ligger Lynderupgård, en af Danmarks smukkeste herregårde. En flot trefløjet hovedbygning i bindingsværk, der blev opført i midten af 1500-tallet, da den gamle gård var blevet brændt ned af Skipper Clements bondehær under Grevens Fejde (1534-1536).

Herregården fik en omtumlet skæbne med mange skiftende ejere, herunder mange borgerlige opkomlinge, der også dengang overtog godserne, når adelsslægterne måtte opgive ævred. En af dem, der ofte forbigås i nutidens herregårdslitteratur, er Mogens Lottrup (1746-1803), der tidligere havde været forvalter på Tjele Gods, men i 1779 erhvervede Lynderupgård ved et giftermål med enken på gården. Han er dog velkendt blandt historikere på grund af en årelang konflikt om hoveriet på Lynderupgård i hans tid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her