Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
GB RCL**DC**/ASSOCIATED PRESS
Foto: GB RCL**DC**/ASSOCIATED PRESS

Behandling. Cirka 200 danskere bliver hvert år ramt af akut myeloid leukæmi. Det er en blodkræft, som opstår i de bloddannende celler i knoglemarven.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske forskere har fået fat i kræftens onde rod

Stamceller er mistænkt for at stå bag tilbagefald i forbindelse med en aggressiv form for leukæmi.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cirka 200 danskere bliver hvert år ramt af akut myeloid leukæmi. Det er en blodkræft, som opstår i de bloddannende celler i knoglemarven. Selv om behandlingen med kemoterapi er effektiv og tager livet af de fleste kræftceller, så får den sjældent fat i de kræftstamceller, der er mistænkt for at være kilde til, at sygdommen atter vinder frem.

Det kan billedligt sammenlignes med, når man fjerner ukrudt i haven. Når man bedst tror, at man er kommet af med ukrudtet, så vokser det frem på ny, fordi man ikke har fået roden med. Kræftstamcellernes evne til at overleve den traditionelle behandling betyder, at det kun er hver femte danske patient, der er i live fem år efter, at diagnosen er blevet stillet.

»Kræftstamcellerne, som er leukæmiens onde rod, er tilsyneladende ikke lige så modtagelige for kemoterapi, som de almindelige kræftceller er det. Det betyder desværre, at man sjældent kommer helt af med sygdommen, og den kan vokse frem på ny. Men måske har vi fundet kræftstamcellernes svage punkt og opdaget en vej til at komme af med dem«, siger lektor og kræftforsker Thorsten Jürgen Maier fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Kræftstamcellers akilleshæl?

Den aarhusianske forsker har i samarbejde med Goethe Universität Frankfurt i Tyskland fundet det, der kan vise sig at være kræftstamcellernes akilleshæl. Det er enzymet 5-lipooxygenase, som findes inde i kræftstamcellernes indre. Kræftforskerne har i laboratoriets kunstige verden og i museforsøg fundet ud af, at hvis man hæmmer enzymet, så mister kræftstamcellerne evnen til at producere nye kræftceller. Resultaterne er offentliggjort i kræfttidsskriftet Cancer Research.

»Det giver et forsigtigt håb om, at vi har fundet et punkt, der gør kræftstamcellerne sårbare. Så nu vil vi sætte alle vores kræfter ind på at blive klogere på, hvordan enzymet virker i kræftstamcellerne, så vi kan finde en oplagt kandidat til at lave medicin imod,« siger Thorsten Jürgen Maier.

En helt ny mekanisme

Han understreger, at deres gennembrud i første omgang er en vigtig erkendelse set fra et videnskabeligt synspunkt, og det stadig er usikkert, om deres opdagelse vil få betydning for behandlingen af patienter med akut myeloid leukæmi.

»Vi er kommet på sporet af en helt ny mekanisme, som ingen har opdaget før. Så det er for tidligt at sige, om det vil komme til at gøre en forskel i behandlingen af patienter. Men det er vores store håb, at vi har ramt en vigtig livline hos kræftstamcellerne, og at resultaterne vil komme leukæmipatienterne til glæde på længere sigt«, siger Thorsten Jürgen Maier.

Klinikchef og kræftforsker Bo Porse fra Rigshospitalet og DanStem fra Københavns Universitet finder den aktuelle undersøgelse interessant.

»Det er spændende, at de har fundet et stof, som kan bremse kræftstamcellernes evne til at producere nye kræftceller, og at raske celler tilsyneladende ikke bliver berørt af behandlingen. Studiet skal dog følges op med flere dyreforsøg, før man for alvor kan overveje, om det stof, som kræftforskerne bruger, skal afprøves på mennesker«, siger Bo Porse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jagten på kræftstamceller er sat ind

Forskningsresultaterne afspejler ifølge Bo Porse en tendens, som man ser inden for kræftforskningen lige nu. At man jagter de kræftstamceller, som kan være svære at få ram på med den traditionelle behandling i form af kemo og stråler.

»Kræftstamceller er ikke kun et fænomen, man kender fra leukæmi. De er også fundet i forbindelse med f.eks. brystkræft, bugspytkirtelkræft, æggestokkræft og hjernekræft. Generelt er det sådan, at kræftstamcellerne kun udgør en lille del af tumoren, men de er til gengæld svære at komme af med. De kan få sygdommen til at genopstå, selv om man troede, at patienten var rask«, siger Bo Porse.

Han glæder sig over, at der bliver offentliggjort mange videnskabelige artikler, hvor forskere har fundet stoffer, der mere eller mindre målrettet har en virkning på kræftstamceller og kan bremse deres evne til at producere nye kræftceller.

»Det vækker håb om, at der før eller siden dukker et stof op, der kan tage kampen op mod de sejlivede kræftstamceller og gå hele vejen igennem de mange patientforsøg, der skal til, for at et stof kan blive godkendt. Hvis det lykkes, vil det give kræftbehandlingen et gevaldigt løft«

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden