Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hjerne. I dag modtager fem yngre forskere den prestigiøse EliteForsk-pris på Glyptoteket i København.
Foto: DAVALI PHILIP

Hjerne. I dag modtager fem yngre forskere den prestigiøse EliteForsk-pris på Glyptoteket i København.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Afsløring: Her er Danmarks fem kvikkeste hoveder

Her til eftermiddag uddeler H.K.H. Kronprinsesse Mary EliteForsk-priser til fem af Danmarks dygtigste yngre forskere.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er tiende gang, at Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler EliteForsk-priser til fem dygtige forskere ved landets universiteter. Det sker ved en begivenhed her til eftermiddag ved Glyptoteket i København.

EliteForsk-priserne uddeles af H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen. De fem prismodtagere modtager hver 1,2 millioner kroner, hvor en million skal gå til deres forskningsaktiviteter, og de resterende 200.000 kroner er en personlig hæderspris.

Her er de fem modtagere af EliteForsk-prisen 2016:

• David Dreyer Lassen, f.1973, professor i politisk økonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet

• Liv Hornekær, f. 1972, lektor i fysik ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet

• Mette Ramsgaard Thomsen, f. 1969, professor i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

• Petar Popovski, f. 1973, professor i kommunikationsteknologi ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet

• Peter Lodahl, f. 1972, professor i fysik ved Niels Bohr Institutet på København Universitet

Ved samme lejlighed modtager tyve dygtige ph.d.- studerende EliteForsk-rejsestipendier på 200.000 kr. Stipendierne bidrager til, at de studerende kan rejse ud i verden og dygtiggøre sig ved nogle af verdens bedste forskningsmiljøer.

Foto: Daniel Schultz Madsen

Peter Lodahl. Drømmer om en kvantecomputer

Den 43-årige professor i kvantefysik, Peter Lodahl, fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet forsøger at forstå og kontrollere den mikroskopiske verden af atomer og lyspartikler, som man også kalder for fotoner.

Han arbejder med kvantefotonik for at skabe fremtidens kredsløb baseret på lys i stedet for elektroner. Altså at erstatte elektricitet med fotonik. Professoren drømmer om at skabe kvantecomputere og et kvanteinternet, som kan bruges til at lave gigantiske beregninger af store og komplekse problemer, som almindelige computere ikke har tilstrækkelig regnekraft til at løse. Eller til at kryptere beskeder, som er ubrydelige.

Peter Lodahl står i sit arbejde på skuldrene af Niels Bohr, som i 1913 offentliggjorde sin banebrydende atommodel. Dengang arbejdede man på at forklare, hvordan et kvantefysisk system ville opføre sig teoretisk. Men nu – 100 år senere – er der sket en ny revolution: Nu kan forskere som Peter Lodahl teste kvantefysikken eksperimentelt. Det foregår i kælderen på Niels Bohr Institutet i komplicerede opstillinger på store borde med en skov af spejle, der skal sende laserlys rundt i labyrintiske baner.

Foto: Daniel Schultz Madsen

Liv Hornekær. Hvad sker der mellem stjernerne?

Tænker du nogensinde på, hvad der foregår i rummet mellem stjernerne? Det gør den 43-årige lektor og ph.d. Liv Hornekær fra Institut for Fysik og Astronomi. For eksempel undersøger hun, hvad det er for nogle kemiske reaktioner, der foregår på overfladen af de mikroskopiske støvkorn, der befinder sig i det knaldsorte rum mellem stjernerne, hvor der er et lavt tryk og meget lave temperaturer.

Liv Hornekær rejser ikke ud til det interstellare rum, men hun efterligner de betingelser, der findes derude i hendes laboratorium. Hun og hendes forskerstab er især interesserede i at undersøge, hvordan brintatomer vekselvirker med den kulholdige overflade på stjernestøv. For tænk hvis støvkornene i rummet mellem stjernerne kan katalysere produktionen af komplekse og biologisk relevante molekyler, der kunne spille en rolle for livets opståen?

Hvis disse molekyler kan dannes i rummet allerede før stjerner og planetsystemer bliver til, øger det sandsynligheden for, at der også findes liv på planeter uden for vores solsystem – på de såkaldte exoplaneter.

Forskningen kan også udmønte sig i en mere jordnær anvendelse: Som for eksempel rustbeskyttelse af metaller eller til at forvandle vidundermaterialet grafen til en halvleder med nye teknologiske anvendelsesmuligheder.

Foto: Daniel Schultz Madsen

Petar Popovski. Jagten på bedre wi-fi

»Er der wi-fi?«

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sådan lyder spørgsmålet typisk, når familien endelig er nået frem til deres feriedestination. På kun 20 år har trådløs kommunikation udviklet sig med høj hastighed og i dag ville man ikke kunne forestille sig en verden uden. Den 43-årige professor Petar Popovski fra Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet arbejder på at gøre vores trådløse kommunikation endnu hurtigere, så man uden problemer kan sende et feriebillede i høj opløsning fra sin smartphone og ikke vil opleve at billedet fryser, når man ser sin yndlingsserie på en tablet.

I øjeblikket har Petar Popovskis forskningsgruppe størst fokus på de kommende 5G – femte generation – trådløse og mobile kommunikationssystemer. Det skal ikke kun bruges til at gøre kommunikationen bedre mellem en smartphone og en bærbar computer via en stabil wi-fi-forbindelse. Det vil også forbedre kommunikationen mellem robotter, selvkørende biler og satellitter.

Dette er kendt som Machine-to-Machine kommunikation, og det er nøgleteknologien, der vil gøre det muligt at skabe den kommende bølge af Internet of Things, Tingenes Internet. En virkelighed, hvor eksempelvis brødristeren eller smartkøleskabet kan kommunikere med omgivelserne.

I arbejdet med et 5G-netværk forsøger Petar Popovski lige nu at kontrollere meget høje datahastigheder i størrelsesordenen gigabit per sekund.

Foto: Daniel Schultz Madsen

David Dreyer Lassen. Betyder økonomi noget for din tålmodighed?

42-årige David Dreyer Lassen er professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Lige nu undersøger han med økonomiske og politologiske briller på, hvorfor nogle mennesker er mere utålmodige end andre, og hvordan sådanne forskelle manifesterer sig i politiske holdninger.

Det gælder både holdninger til den klassiske velfærdsstats områder som sociale forsikringsordninger, men også spirende politikområder som paternalistisk politik, hvor staten regulerer, hvad mange synes hører privatsfæren til, som for eksempel forbrug af usund mad eller pensionsordning.

David Dreyer Lassen har i sin forskning haft glæde af de danske forskningsregistre, som på verdensplan er unikke i kvalitet og detaljeringsgrad. Under et ophold som ph.d.-studerende på Harvard University fik David Dreyer Lassen kontakt til professor James E. Alt, som han har arbejdet sammen med lige siden. Samarbejdet har især kredset om finanspolitik men også emner som korruption og politisk adfærd.

Foto: Daniel Schultz Madsen

Mette Ramsgaard Thomsen. Skaber nye arkitektoniske former af klassiske materialer

Den 46-årige arkitekt og datalog Mette Ramsgaard Thomsen har knækket koden til, hvordan man skabe nye usete former i træ, tekstiler og stål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Prisvinderen er en af verdens førende, når det gælder om at give klassiske materialer som træ, tekstiler, fiberglas og stål nye former og funktioner ved hjælp af at integrere kendskab til materialets egenskaber ind i selve tegneprocessen.

Det er grundforskning, der skal inspirere verdens arkitekter og som formentlig på kortere og længere sigt vil udmønte sig i nyskabende design og arkitektur. Som for eksempel interaktive vægge, som reagerer på menneskers bevægelser. Eller et bord, der afslører hvilken vej rødvinsglasset har taget i løbet af en festlig aften.

Det er ikke kun Danmarks uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen, der har fået øjnene op for den danske datalog og arkitekt. I 2014 modtog hun en bevilling fra EU til det internationale ph.d.-uddannelsesnetværk ’Innochain’, der uddanner 15 ph.d.-studerende i samarbejde med førende europæiske forskningsinstitutioner og erhvervspartnere som Foster + Partners og Bjarke Ingels tegnestue BIG.

Kilder: Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden