Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det smukke mønster af fecirkler i Namibørkenen kan ses fra luften og i mere end fyrre år, har forskere jagtet et svar på, hvorfor et af verdens største naturmysterier opstår. Nu har de tilsyneladende svaret, og det var hverken en drage eller en ufo, der stod bag (Foto: Norbert Jürgens)

Det smukke mønster af fecirkler i Namibørkenen kan ses fra luften og i mere end fyrre år, har forskere jagtet et svar på, hvorfor et af verdens største naturmysterier opstår. Nu har de tilsyneladende svaret, og det var hverken en drage eller en ufo, der stod bag (Foto: Norbert Jürgens)

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mysteriet om fecirklerne i den namibiske ørken er løst

Et vildt mønster af cirkler i den namibiske ørken har drevet forskere til vanvid i jagten på en forklaring af fænomenet. Nu er gåden formentlig løst.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er det fodspor fra guder? Er det brændemærker fra underjordiske drager? Eller er der blot tale om en gigantisk landingsbane for ufoer med aliens om bord?

Det har ikke skortet på overnaturlige forklaringer i jagten på at forklare et fascinerende naturfænomen, som findes i den namibiske ørken i det sydvestlige Afrika, som kan ses både fra luften og fra rummet og findes i et smalt bånd 150 kilometer fra den atlantiske kyst.

Tusinder og atter tusinder af huller former et organiseret mønster i det sparsomme græstæppe. I mangel på en naturlig forklaring har Namibias indfødte kaldt de afsvedne golde og røde cirkler med en kraftig græsvækst i periferien for ’gudernes fodspor’, og de er senere blevet døbt ’fecirkler’ eller ’eventyrcirkler’.

Det er både de underjordiske sandtermitter og planternes evne til at organisere sig selv, der skaber de mystiske fecirkler (Foto: Norbert Jürgens)

Det er både de underjordiske sandtermitter og planternes evne til at organisere sig selv, der skaber de mystiske fecirkler (Foto: Norbert Jürgens)

De seneste år er der dog kommet skub i at forstå, hvad der ligger til grund for det velordnede mønster af fecirkler, og i 2013 troede man for alvor, at man havde fået en forklaring på et af naturens største mysterier. Et forskerhold fra universitetet i Hamburg med Norbert Jürgens i spidsen offentliggjorde i 2013 i et af de fineste tidsskrifter i verden, Science, at det måtte være de underjordiske skabninger i form af sandtermitter, der stod bag fænomenet.

Sandtermitter spiser græsset

Teorien går ud på, at sandtermitter under etableringen af en koloni i form af et underjordisk gangsystem spiser rødderne på de overjordiske planter, som får dem til at visne og dø. Da sandtermitter udvider deres territorium i en cirkelform, vil det efterlade en gold cirkel på overfladen, som typisk måler 2-15 meter i diameter.

»Den underjordiske koloni vil vokse, lige indtil den møder konkurrence fra andre termitkolonier, som også er ved at etablere sig og vokse sig store. Det er den konkurrence, der gør, at hver enkel termitkoloni er omgivet af cirka seks nabokolonier, som har form af en sekskant og til forveksling ligner mønsteret i en bikube. Og dette mønster vil man så kunne se, hvis man overflyver den namibiske ørken og kigger på de tusindvis af bare pletter, som der ifølge teorien er termitkolonier neden under«, siger professor Jacobus Boomsma, Københavns Universitet, der er ekspert i myrers adfærd og evolution.

Det velordnede mønster af fecirkler er med et glimt i øjet kaldt for en landingsbane for ufo'er (Foto: Norbert Jürgens)

Det velordnede mønster af fecirkler er med et glimt i øjet kaldt for en landingsbane for ufo'er (Foto: Norbert Jürgens)

Videnskabelig fejde

Den forklaring har dog mødt stor modstand fra forskere, som tror på en anden teori. Så meget, at det har udløst en videnskabelig fejde. I den konkurrerende teori tror man tværtimod på, at cirklerne opstår af sig selv, når planter kæmper om at få adgang til vand og næringsstoffer, der er en meget knap ressource i de tørre områder. Et scenarium, hvor planter hjælper og støtter deres umiddelbare naboer, men kæmper mod planter på afstand.

Den termitfri teori fik endnu mere næring sidste år, da man for første gang nogensinde opdagede fecirkler uden for det afrikanske kontinent. Det var i den australske ødemark sydvest fra Newman. For her lykkedes det kun at spore tegn på termitter i 50 ud af hele 328 fecirkler.

I regntiden bliver fecirklerne mindre (Foto: Norbert Jürgens)

I regntiden bliver fecirklerne mindre (Foto: Norbert Jürgens)

Men nu kommer et amerikansk forskerhold fra Princeton University de uenige forskere til undsætning. De har lavet en modelsimulering af, hvordan fecirkler opstår og udvikler sig. Med dette arbejde har de fundet ud af, at de to konkurrerende teorier ikke er hinandens modsætninger, men at de rent faktisk har en forstærkende virkning på hinanden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man kan populært sige, at de amerikanske forskere har slået de to teorier sammen til en, og nu har de en model, der elegant kan forudsige, hvordan fecirkler kommer og går i tørre og i mere våde perioder. Så det, der driver og styrer cirkeldannelsen, er både termitter og planters evne til at organisere sig selv«, siger Jacobus Boomsma om det nye forskningsresultat, som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Sådan er det ifølge professoren tit i videnskab, at det man først tror er et kontrovers viser sig at være to sider af den samme mønt.

»For over 100 år siden var fysikerne heller ikke enige, om lys var partikler eller bølger. Men så blev kvantemekanikken født, og så fandt man ud af, at begge forklaringer var fine, da lys både kunne beskrives som en bølge og en partikel«, siger Jacobus Boomsma.

Sandtermitterne Psammotermes er en del af forklaringen på, at fecirkler opstår i tørre områder som for eksempel den namibiske ørken (Foto: Norbert Jürgens)

Sandtermitterne Psammotermes er en del af forklaringen på, at fecirkler opstår i tørre områder som for eksempel den namibiske ørken (Foto: Norbert Jürgens)

Norbert Jürgens, der opdagede sandtermitternes rolle i dannelse af fecirkler i den namibiske ørken tilbage i 2013 er lettet over det nye resultat. Han udtrykker i en mail til Politiken:

»Jeg er meget glad for de nye resultater, fordi den bekræfter, at min hypotese offentliggjort i Science i 2013 bliver bekræftet af en model, der simulerer konkurrencen mellem kolonier af sociale insekter. Det er præcis hvad vores forskerteam offentliggjorde tre gange i 2013, 2015 og 2016«, skriver Norbert Jürgens og fortsætter:

»Jeg håber, at den nye videnskabelige publikation vil være en øjenåbner for alle dem, der siden 2013 har stillet spørgsmål ved termit-hypotesen og foreslået en mod-hypotese om, at fecirkler er skabt af selv-organisering af planter alene. For begge faktorer spiller øjensynligt en rolle«, siger han.

Kald det ikke mysterium fremadrettet

Spørgsmålet er så, om mysteriet bag fecirklerne nu for alvor er løst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, det kan man godt sige, selv om det lyder så sort-hvidt. For det lyder jo lidt, som om man på et øjeblik går fra et stort mysterium, til at alt er lysende klart. Det er tværtimod resultatet af en lang videnskabelig rejse, hvor man skridt for skridt er blevet klogere på fænomenet. Men næste gang journalister skriver om fecirklerne fra Namibørkenen, vil det være helt forkert atter at kalde dem for et mysterium, selv om det virker godt journalistisk«, siger Jacobus Boomsma.

Der er langt til Namibias ørken, men heldigvis kan man se et lignende fænomen i den danske natur, hvor de gule engmyrer laver et lignende mønster i naturen med deres tuer. Her er det på Læsø. (Foto: Aniek Ivens)

Der er langt til Namibias ørken, men heldigvis kan man se et lignende fænomen i den danske natur, hvor de gule engmyrer laver et lignende mønster i naturen med deres tuer. Her er det på Læsø. (Foto: Aniek Ivens)

Hvis man ikke har planer om at besøge Namibørkenen for at se fecirklerne med egne øjne, så kan man ifølge Jacobus Jan Boomsma se et beslægtet fænomen i Danmark. For de gule engmyrer, der findes i Danmark, bygger deres tuer efter det samme bikubeformede mønster, som kan observeres i den namibiske ørken. Man kan være heldig at se det i et overdrev eller i en gammel hestefold, hvor man ikke har slået græsset i et par årtier.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden