Mekanikerlærling-Emma er blevet småskruk: Det begyndte, da jeg sad i bus 14 på vej ind til byen for at finde de perfekte hotpants

Lyt til artiklen

1. Tre kvinder med barnevogne og økologiske speltkiks tumler ind i bussens midtergang. Kvinden, jeg kan se fra mit sæde, har fedtet hår, opsat i en Lille-My-knold, og hendes kinder er røde som blommegrød. Hun ligner en, der har tilbragt weekenden på Hornsleth bar (der hvor jeg skal hen i aften), udmattet i slidt hjemmestrik med pletter på. Men jeg tvivler på, at pletterne stammer fra en strawberry daiquiri – det er nok det lille, vrælende væsen i barnevognen, som har skylden.

Jeg retter på mit lange, udslåede hår og får en fornemmelse af gylp i halsen. Hmm, hvis nu jeg skulle gøre dem kunsten efter? Hvis jeg skulle føde børn og blive mor, så ville alting ændre sig gevaldigt. Her tænker jeg ikke på økonomi, fremtidsplaner eller job. Mine tanker kredser om udseendet, mit eget selvfølgelig. Gisp. Mine morgener med lermasker, mineralpudder, det perfekte outfit og P3 ville blive erstattet af bleskift, prutter, hurtige kulhydrater og gråd.

Jeg snapper efter luft i bussen og kigger forsigtigt ud af øjenkrogen på moderen med barnevognen for at se nærmere på hendes barm. Den ligner en stueplante, som ikke er blevet vandet. Når man er gravid og har født, bliver alt på kvindekroppen nyttiggjort og har pludselig en funktion, som ligger langt fra det seksuelle og æstetiske. Bryster giver flydende mad, og det dér skød bliver mest af alt brugt til at ligge baby til at hvile i, når der er mangel på hænder.

Det kan da være noget så fucking lige meget med den satans mineralpudder og den stramme buksedragt, som smyger sig om kroppen, når ens titel og identitet bliver ’mor’, har mange kvinder fortalt mig. De har også sagt, at det slet ikke er så slemt, og at man helt naturligt finder ud af, at der er noget vigtigere og større end en selv, og de faste bryster man slæber med på bar i weekenden. Faktisk kan det være helt befriende og ligefrem lækkert at ligne udskidt æblegrød med mascararester og babymos på hagen. Sådan helt lykkeagtigt. Man er jo blevet mor, og der findes altså ikke noget smukkere end det.

Stor guide: Sådan får du den eftertragtede 'mom body'


2. Det, jeg frygter mest, er nok, hvordan kroppen kommer til at se ud efter sådan en babytur (læs: ikke bytur). Jeg tænker på min bramfrie og hotte veninde Didde. Hun er fra Hirtshals. Didde med ’d’ som i ’liderlig’ var akkurat sådan, som hun præsenterede sig selv nede på kunstakademiet en kedelig septemberdag. Hun fortæller mig, med sine sensuelle læber, at man kan få bindevævsmassage, som strammer kroppen noget så gevaldigt op, når man har skudt børn ud. Man kan få sådan et titurskort, som faktisk er hammerbilligt. Det skal jeg dæleme prøve – også selvom jeg ikke har født.


3. Jeg sidder i en bil med to af mine bedste mandevenner. Vi taler om en lærer fra vores gymnasietid og bliver enige om, at hun er super MILF’et. MILF betyder ’Mother I’d Like To Fuck’. Jeg tænker slet ikke, som den lille feminist jeg er, at det er et ucharmerende og nedværdigende udtryk. Næ, jeg rynker på næsen og beder en stille bøn på bagsædet til, at jeg selv bliver en super-MILF, når jeg har født. Lidt ligesom min yndlingsmodel Adriana Lima, som har to bedårende piger. Hun er helt stram og markeret og dyrker boksning. Jeg ser mig selv ved en boksebold i Pumas nye sportskollektion med to spædbørn på hofterne, som ekstra vægtbolde, smukke accessories, mens jeg hamrer derudad med træningen. Hvor frækt! Åh, alle de metoder, cremer og opskrifter på, hvordan man får kroppen tilbage i form efter en graviditet er virkelig en millionindustri. Jeg vil købe hele lortet, hvis jeg går i børnefælden.


4. Søndag aften er mine fingre dybt begravet i en pose karameller, og jeg får lyst til lidt ’kaffe og kage – frem og tilbage’. En ubehagelig og barnlig angst for at miste al min seksualitet og skønhed melder sig ved tanken om, at karamellerne i min mave kunne blive erstattet af sådan et lille, hurtigvoksende menneskebarn. Og ja, det er da selvfølgelig min egen tolkning af det med at være gravid, og hvilken negativ indvirkning det har på seksualdriften og størrelsen på mine ikkeeksisterende æblekinder og runde baller, som nedskrives. Hvis man skal tro damebladene, ja, så elsker mænd bare den der helt unikke ’glød’, som kvinder får, når de bliver med rogn. Der står også, at de finder det noget så frækt at dyrke elskov med den gravide kvindekrop, som bare vokser og vokser – den er nemlig propfyldt med hormoner og kvindelighed. ’Som om’ tænker jeg og stopper med at sluge karameller, da der jo er risiko for at få bumser af alt det sukker. Det duer ikke, når man skal på studiet i morgen.


Læs mekaniker-studerendes tour de force med netdating: »Hej smukke, jeg tænkte på, om du kunne bruge lidt selskab i aften?«

5. Jeg er pludselig ikke særlig tændt længere, men jeg er til gengæld gen-liderlig. Ligesom ham gynækologen fra USA, som videreførte sine supergener ved at inseminere stribevis af kvinder under fuld bedøvelse. Da kvinderne fødte børn som umiskendeligt lignede ham, forklarede han roligt i retten, at det ville være en skam ikke at videreføre de smukke og perfekte gener, han havde. Han var af den overbevisning, at de var toppen af poppen. Mellem mine aften-lækkerier tænker jeg netop på, hvordan mine børn ville komme til at se ud, specielt med min kæreste som er vildt lækker. Jeg er halvt chilener, og sådan nogle indianerbørn med glød og hele molevitten kunne blive super kønt kombineret med hans høje kindben, kraftige hår og betagende øjne. Eller måske skulle man overveje sådan en fiks lille rugemor, hvis jeg bliver rig og berømt.


Mekanikerlærling-Emma om overscoringer og stram hud: Jeg vil ha’ en mand, der er ligeså lækker som mig selv

6. På en måde er det vel egoistisk at få børn, da der ligger en masse identitetsskabelse og selviscenesættelse i hele projektet og dokumentationen af det (Facebook), og på den anden side er det egoistisk at lade være, for så prioriterer man egne behov og personlig frihed højest. Og hvad med glæden ved at beholde en lækker og stram krop med et intakt underliv? Men man skal jo også tænke på fremtiden, for vores kultur er IKKE præget af en ’lad os se, hvad der sker i morgen, når jeg engang står op og ikke længere er skæv’-tankegang. Man må meget gerne planlægge derudad og være på forkant med alle de grumme ting, som kan gå galt og ikke lykkes i ens liv, og alt det man kan komme til at fortryde.

Så jeg tænker i fremtidsscenarier. Nogen fortæller mig nemlig, at man bliver frygtelig ensom sidst i livet, hvis ikke man producerer noget afkom, som kan besøge dig på plejehjemmet. Men hvad nu hvis jeg som gammel kælling hellere vil spise mine fem poser Bridge mix og Kattetunger fra Toms, mens jeg lakerer mine negle pink og sender en snapchat af min rynkede røv til Ernst på værelse 29, i fred og helt alene? Gør det mig mon til en egoistisk særling?

Danmarks moderfår stempler mig som et barnløst monster

Kedelige ting såsom overbefolkning, urinstinkter eller verdenssituationen i USA er emner, som jeg ikke engang magter at skrive om i forbindelse med at få børn, da det dybest set ikke interesserer mig. Ikke lige nu. Ikke så længe jeg er en selvglad ungmø med glat hud, dybt optaget af perfekte fredagsoutfits.


7. Men det er i øvrigt helt vildt fucking fantastisk at få børn. Det er den største oplevelse i dit liv, som gør dig til en rigtig kvinde, og du kan seriøst virkelig ikke udtale dig om det, før du har prøvet det. Du ved det slet ikke, før du gør det, og så er dit liv så komplet, som det overhovedet kan blive.

Ingen karameller, end ikke de lækre, klistrede med syntetisk smag af kirsebær, kan hamle op med den lykkefølelse, som strømmer gennem din voldtrætte krop, når du får et lille skrigende menneskebarn i armene. Så kan det da være lige meget, at du ikke længere ligner Kate Moss, for du har skabt noget smukt og unikt, som du skal til at præge og opdrage resten af dit liv, i stedet for at rende på Hornsleth bar med al din seksualitet og liderlighed.


»Hva' så, er der nogen frække damer på linjen?«

8. Hvem ved, måske går det også op for mig en dag, at det er sådan, verden og universet hænger sammen. At jeg skal være mor. For man skifter jo indimellem mening, smag og holdning. Jeg har f.eks. lige fundet ud af, mod forventning og skepsis, at jeg bedre kan lide flødekarameller, fremfor Maoam-frugtkarameller. Engang tænkte jeg også, at det ville være træls, besværligt og uhygiejnisk at anskaffe sig en kat, men nu er det faktisk højest på min ønskeliste at få sådan en lille, lækker pelskugle.
Spøg til side, så finder jeg nok bare hele projektet med at få børn og blive mor lidt skræmmende, men det er vel også ok. Jeg vil gerne gøre det rigtigt og med den rigtige mand. Jeg kunne nok godt tænke mig to styks, en dreng og en pige. Hvis jeg får det, er jeg ikke i tvivl om, at de bliver hammerpæne og søde, med de gener jeg render rundt med.

Emma Wolff Jespersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her