»What is love? Baby don’t hurt me, don’t hurt me, no more«.
Jeg husker sangen. Et elektronisk dance-hit, der vistnok blev spillet i slut-90’erne. Det er dog først nu, hvor jeg står midt i mine 20’ere, at spørgsmålet for alvor runger i mit hoved. For hvad er kærlighed, og hvor finder man den i det Tinder-samfund, som jeg lever i i dag?
Et samfund, hvor du ved at åbne for en app på din smartphone let kan finde nyt kød, yngre kød, lækrere kød, kød med lavere fedtprocent, fordi koen kun har levet af økologisk spidskål og speltkerner fra Urtekram.
For det er sådan, jeg føler mig på det her singlemarked. Som en ko, der bare venter på at blive lagt ned, slagtet, fortæret, for så at blive fordøjet og blive til en lort, man helst vil glemme.
Nu er det ikke, fordi jeg skal gøre mig selv hellig. For problemet er jo netop, at vi næsten alle gør det her. Det er blevet så udpræget en del af den måde, vi møder det modsatte køn på. Hvis du ikke interesserer mig inden for de første fem minutter, så går jeg da bare hjem i min stue og swiper videre, for der er masser af slagtekvæg derude, og jeg kan snildt finde en, der er nyere, pænere og mere interessant end dig. Men hvad blev der af fejlene? Hvad blev der af, at det faktisk var interessant at lære et andet menneske at kende?
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar