Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Debatindlæg

Kristina Stoltz: Det er dirty business at skabe kunst

Ingen regler, trusler eller bevægelser skal lykkes med at dæmme kunst og litteratur ind.

Debatindlæg

Lige siden jeg kom ud af ægget, har jeg fået af vide, at det at leve, sætte sine ben på jorden, åbne munden og ytre sin mening eller holde den lukket og aldrig mæle et ord, var en politisk handling. Derfor forvirrede det mig i mange år, når nogen sagde, at politik ikke interesserede dem, indtil det gik op for mig, at blot fordi mennesket i kraft af sin væren er et politisk dyr, behøver den enkelte ikke nødvendigvis at erkende dette eller interessere sig for det faktum, at vores handlinger og valg har konsekvenser for andre.

Når diskussionen så er faldet på kunsten, om kunsten skulle være eller ikke være politisk, er jeg blevet lige så forvirret, da kunsten i kraft af sit ophav nødvendigvis altid må være et politisk statement. Allerede her vil nogle stå af, det ved jeg, for mange er ikke enige i, at det at eksistere og agere i verden er politisk, og mange vil også mene, at der i perioder skabes politisk kunst og i andre perioder ikke. Jeg vil dog hævde, at den postmoderne firserlitteratur er lige så politisk som den eksplicit venstreorienterede halvfjerdserlitteratur, og at den ironiske halvfemserlitteratur er lige så politisk som den etiske litterære bølge, der ramte nullerne. Blot fordi man i firserne og halvfemserne lagde afstand til det eksplicit politiske udtryk, er det langtfra ensbetydende med, at udtrykket er mindre politisk.

Jeg er uenig i, at der skal opstilles grænser for eller regler om, hvem der kan skrive hvad om hvem

I mange år (gennem firserne, halvfemserne og første halvdel af nullerne) var det mere eller mindre en vedtagelse blandt forfattere og kritikere, at politisk litteratur (og her mente man det eksplicitte politiske halvfjerdserudtryk) var ensbetydende med dårlig litteratur, der mere fremstod som programskrifter end kunstneriske udtryk, hvor der var plads til at læse mellem linjerne. Kritikken var i nogle tilfælde ikke helt forfejlet, man var bare blind over for, at den litteratur, der blev skrevet, samtidig med at denne kritik lød, sandelig også var politisk. Hvis Michael Strunges punkinspirerede storbydigte ikke udsiger noget endog temmelig eksplicit om den koldkrigsverden, han skrev ind i, så ved jeg virkelig ikke hvad. Han var muligvis en bedre digter end mange både samtidige og tidligere, men kvaliteten af hans værk var ikke ensbetydende med, at hans udtryk var upolitisk.

I de senere år har der med jævne mellemrum igen ringet nogle mere eksplicitte politiske klokker i den litterære debat. Diskussionen har i vidt omfang handlet om kulturel appropriation, altså hvem kan tillade sig at skrive hvad om hvem. Kan en dansk, hvid mand tillade sig at skrive om en nigeriansk, sort kvinde? Findes der grænser for, hvem der kan udsige hvad om hvem? Ja, mener nogle forfattere både her i Danmark og uden for de danske grænser. Senest har debatten, som den danske forfatter Christina Hagen påbegyndte i Dagbladet Information, sat kog i nogle forfattersind, efter at hun udtalte, at vi alle har racistiske tanker, hvilket efter sigende er en tematik, hun lader komme til udfoldelse i sin seneste bog ’Jungle’, hvor den kvindelige hovedperson tænker eller udtaler sig racistisk. Nogle forfattere mener tilsyneladende ikke, at man kan tillade sig at skrive ud fra et racistisk ståsted, lige såvel som nogle mener, at man ikke kan skrive om (som) en sort kvinde, hvis man selv er en hvid mand. Nogle forfattere vil gå så langt som til at sige, at man ikke kan skrive ud fra andre ståsteder og andre livserfaringer end ens eget (hvilket blandt andet var med til at sætte skub i den såkaldte autofiktive bølge).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg er uenig i, at der skal opstilles grænser for eller regler om, hvem der kan skrive hvad om hvem, og hvilke tanker (uanset hvor ubehagelige de end måtte være) en romankarakter må have. Kunsten og herunder litteraturen er og skal blive ved med at være autoimmun – ingen regler, trusler eller bevægelser skal lykkes med at dæmme den ind, sætte den på plads eller bestemme over dens udtryk. Vi kan være radikalt uenige med værkers udsagn, med forfatteres poetik og/eller politiske ståsteder, men det er også gennem uenighed, at vi bliver udfordret og af og til også klogere.

Det er dirty business at skabe kunst. Kunstneren er ikke hævet over folket, men en del af folket, og det er op til den enkelte kunstners egen samvittighed, kunstneriske formåen og politiske bevidsthed at skabe værker, som vi andre bliver berørt af og/eller anfægtet af.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Live: Støjberg i samråd om ulovlig instruks

    Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg forklarer sig nu på det andet samråd i sagen om ulovlig tvangsadskillelse af alle mindreårige fra deres samlevere på danske asylcentre i februar 2016.

    Se om Inger Støjberg holder fast i, at der er blevet administreret korrekt eller om hun igen ændrer forklaring og kommer med nye indrømmelser i sagen, som du kan blive klogere på i denne guide.

    Hvad bliver årets sommerhit?

    Justin Bieber koncert  i Aarhus juni 2017
    Politikens Poptillæg:

    Hvilken sang kommer vi alle sammen til at få på hjernen denne sommer? Og hvilken sang kommer til at dominere højtaleranlæggene på Roskilde Festival og de trådløse højtalere på sommerhusterrassen? Politikens Poptillæg mindes de solbeskinnede klassikere og irriterende ørehængere og kommer med et bud på, hvordan denne sommer kommer til at lyde.

Annonce