Annonce
Annonce
Annonce
Mad 20. aug. 2012 KL. 07.00

Ro&Smag: Strudel med svampe

Susanne Schlie, Køkkenchef, Ro & Smag:

»Hos Ro & Smag har vi fokus på det grønne, og det ville jeg gerne understrege her.

En strudel er en lækker måde at lave vegetarisk på. Den lette dej bevarer grøntsagernes smag og saftighed, og man kan putte næsten hvad som helst i – og den kan også bruges til den berømte apfelstrudel. Jeg har valgt forskellige svampe, men man kunne lige så godt bruge almindelige champignoner eller markchampignoner«.

LÆS OPSKRIFTENher

»Selv om strudel oprindelig er en østrigsk ret, synes jeg, at den bliver nordisk gennem råvarerne. Jeg er gået efter råvarer, der er i sæson lige nu, men har også tænkt i, at det skulle være let at anrette til arrangementet, hvor vi jo skal servere 2.500 smagsprøver«.

»Det er vigtigt, at dejen til strudlen rulles så tyndt ud som muligt. Man skal helst kunne se igennem den. Det gøres bedst ved at slutte med at rulle dejen ud på et melet viskestykke med en kagerulle. Man kan også bruge hænderne og trække ud i dejen nedefra«.

»Endelig synes jeg ikke, at man skal spare på fedtet i mejeriprodukter, medmindre ens diætist anbefaler det. Cremefraiche smager bedst, når den er på 34 procent, og kvark bør være på 20 procent fedt. Spar hellere på den mængde, du bruger – og på sukkeret«.