For et år siden så Noah Gøtz, at hendes lillebror havde lavet et opslag på Instagram om, at hans kollektiv søgte en ny bofælle. Bofællesskabet bestod af tre fyre midt i 20’erne, og de ledte efter en kvinde eller en ’nb’, der havde lyst til at flytte ind.
»Jeg tænkte, hvad er en nb?«.
Hun slog det op. Nonbinær, betyder det.
»Nå. Jeg vidste ikke, hvad det var, og så var det det, jeg selv er. Det havde min bror da helt styr på«.
