Den store kran anes i morgendisen mod en lysegrå himmel. Med en vægt på 5.000 ton og en højde på 110 meter er den en mastodont.
Men kranen er ikke kun et vartegn for Lindøværftet, som i klart vejr kan ses langt væk i området omkring Munkebo på Østfyn. Den er også et symbol. På fordums storhed, da mænd i blå kedeldragter myldrede ind ad porten for at bygge verdens største skibe for ejeren A.P Møller – Mærsk.
Netop her cyklede Lars Hansborg-Sørensen hver morgen i 18 år op ad alleen mod kranen.
Kun 5 minutter tog det ham at cykle de godt 2 kilometer fra hjemmet i et af Lindøhusene på Solbakken i Munkebo, som oprindelig blev bygget af værftets ejer. Og når det var fyraften om eftermiddagen, kunne han i ro og mag cykle hjem igen til familien.
Men for små to år siden var det slut. Værftet lukkede. Lars Hansborg-Sørensen måtte gå ud ad porten for sidste gang – som flere tusinder af andre værftsarbejdere. På sit højeste var der 6.000 ansatte på værftet, og op til lukningen var der 2.700 arbejdere.
Lukningen mere end fordoblede ledigheden
Lukningen ramte ikke kun værftsarbejderne. Som ringe i vandet bredte den sig til underleverandører, lokale virksomheder og butikker. Det var slut med de glade dage i Munkebo. Den samlede arbejdsløshed i Kerteminde Kommune blev mere end fordoblet til næsten 9 procent.
Mange tidligere værftsarbejdere søgte mod Norge for at få arbejde i den hastigt voksende offshoreindustri. Her havnede Lars Hansborg-Sørensen også.
Sammen med 20 andre værftsarbejdere fra Lindø fik han arbejde for det norske firma Stavanger Instrumentering. Her reparerede de maskiner til olie- og gasplatformene i Nordsøen.
Først hjem til kæresten og børnene efter 12 dage på job
Så når han gik ud ad døren i huset på Solbakken i Munkebo, kom han ikke hjem om eftermiddagen. Først efter 12 dages arbejde kom Lars Hansborg-Sørensen tilbage til kæresten Dorthe og børnene på dengang 4 og 7 år.
Dagene i Norge bestod kun af arbejde. Hver morgen stod de op lidt over klokken 5 om morgenen. Søvndrukne spiste de havregryn og satte sig ud i bilerne for at køre ind til værkstedet for at være klar til at arbejde klokken 6. Først 12 timer senere kørte de tilbage til det hus, de havde til rådighed. Så spiste de spaghetti med kødsovs, drak en øl, satte en dansk film på tv'et og faldt i søvn.
Sådan var rutinen. Hver dag.
Men nu cykler han igen op ad alleen til det tidligere værft. Eller som han udtrykker det med et stort smil, da han giver hånd ved porten til Lindø:
»Så er der igen kun 5 minutter til arbejde«.
Siden april i år har han arbejdet for vindmøllegiganten Vestas, som er en af de virksomheder, der er rykket ind på de tidligere værftsarealer. Her arbejder han foreløbig sammen med omkring 30 andre – hvoraf de 13 er lokalt ansatte.
»Det passer perfekt. Det har gjort tingene meget nemmere at komme hjem igen. Også med børnene«, fortæller han.
Selv om han tjente flere penge i Norge – omkring 26.500 norske kroner om måneden efter at have betalt norsk skat – var det for hårdt. Som når han måtte tale med Dorthe og børnene via facetime på sin iPhone, når de skulle i seng om aftenen.
Ludo og fodbold
Med den korte vej til arbejde har han nu også tid til lokale aktiviteter i Munkebo. Som ludoklubben Ludomanen, som han dannede sammen med nogle venner, der kendte hinanden fra fodbold og håndbold. Ti søndage om året er der interne kampe i klubben – og siden 2006 er familie og venner blevet inviteret til en årlig Ludo Cup.
Eller den lokale fodboldklub i Munkebo, hvor han er ungdomsformand. Det var svært at drive og organisere de mange ungdomshold, når han var væk hjemmefra i 12 dage ad gangen.
»Det har givet mere tid til at få struktur på tingene i fodboldklubben, at jeg er kommet hjem. Det har også været medvirkende til, at det kører rigtig godt både sportsligt og økonomisk i klubben. I år kommer vi ud med et overskud på 300.000 kroner«, siger han.
Endelig er han også blevet valgt ind i byrådet i Kerteminde Kommune for Socialdemokraterne. I det hele taget oplever han en ny optimisme i området:
»Der ser stadig slidt ud i Munkebo, men for første gang i lang tid er der en positiv stemning i byen«.
Vestas opfordret til at bruge underleverandører
Han har også forsøgt i det små at skabe fremgang i lokalsamfundet.
»Jeg har sagt til Vestas, at de skal bruge lokale underleverandører. Så vores lokale tømrermester er tit herude på fabrikken for at arbejde, og vi har fået en fast konto hos bageren i Munkebo«, griner han og bliver straks mere alvorlig:
»Hvis vi kan være med til at skaffe indtægter til nærområdet, breder det sig som ringe i vandet. Så det lysner«.
Det store spørgsmål er, om Vestas for alvor vil satse på Lindø. Det er endnu ikke afklaret. Foreløbig har Lars Hansborg-Sørensen og hans kolleger bygget den første prototype af et møllehus til verdens kraftigste vindmølle. Vestas står sammen med den japanske industrigigant Mitsubishi bag den store V164 8.0 MW-mølle.
I begyndelsen af december sejlede det hollandske fragtskib ’Eendracht’ fra Lindø til Hanstholm med møllehuset, som skal afprøves på det nationale testcenter i Østerild i Nordjylland. En vindmølle skal producere strøm til 7.500 husstande.
LÆS OGSÅ Så høj bliver verdens mest kraftfulde vindmølle
Lars Hansborg-Sørensen håber, at møllehusene til de nye vindmøller skal fremstilles på Lindø, når prototypen forhåbentlig bliver sat i egentlig produktion:
»Jeg tror, at det bliver rigtig godt. Hvis bare Vestas ansætter 100 mand på Lindø, vil det hjælpe meget. Foreløbig ved vi, at vi skal bygge prototype 2, 3 og 4 i 2014«.
I øjeblikket er de ved at gøre klar til produktion i to sammenhængende haller, som i værftstiden blev kaldt ’Sideskibet’.
»Vi har fået sat isolering i loftet og sat ventilation op, så der hele tiden er 15 grader inde i hallen. Men kun halvdelen af gulvet er blevet jævnet ud. Mere vil Vestas indtil videre ikke betale, fordi de ikke ved endnu, hvad der skal ske på længere sigt«, fortæller han.
Håbet er dog vakt i ham, og han glæder sig hver morgen, når han cykler op til porten med kranen i baggrunden:
»Det er ligesom at komme hjem. Jeg arbejdede faktisk i denne hal, før jeg stoppede på værftet. Det er lidt pudsigt, at jeg nu er her igen«.
fortsæt med at læse
