Isioma Mary Princess bliver stille. Hendes ansigt krøller sig sammen, og hånden knuger om bordenden, mens hun tager dybe indåndinger. Ind. Ud. Da det ikke hjælper på smerterne, rejser hun sig og bevæger sig usikkert over til madrassen, der står op ad væggen. Rystelserne begynder i hendes maveregion og spreder sig til resten af kroppen.
»Jeg kan ikke sidde i samme position for længe. Jeg har ondt i min ryg, mine ben, mit hoved. Selv min hud gør ondt«.
Det første symptom viste sig første gang 15. juni 2014, den dag hun flyttede fra Valby i København til Hanstholm i Thy. Huset så ikke ud, som hun havde troet. Der var kattelort og tis på gulvtæppet, og chokket satte sig så fast i Isioma, at da hun var på toilettet senere og tissede blod, afskrev hun det som en reaktion på voldsomt chok og stress.
»Jeg rejste mig så hurtigt, at der kom blod over det hele. I toilettet, gulvet, op ad væggen og på mit tøj. Jeg troede, at jeg skulle dø«.
Det blev startskuddet på en årelang kamp med sundhedsvæsenet.
Efter at have blødt hver dag i en måned tog Isioma til lægen, hvor hun også fortalte om lammende kramper i højre ben. Konsultationen tog under 10 minutter, hvor lægen hverken trykkede hende på benet eller lyttede til hende.
»Det er normalt at bløde under sin menstruation«, husker hun ham sige.
»Jeg vidste, at det var ikke min menstruation, men lægen affejede mine protester«.
Lægen udskrev p-piller og bad hende købe indlægssåler til sine sko for at få bedre komfort.
»Jeg forklarede, at min krop ikke reagerer godt på p-piller, men jeg skulle se det an og komme igen efter fire måneder«.
P-pillerne fik hende til at bløde kraftigere, hvilket gav stærke smerter. Kort efter stoppede hun på p-piller, men hun turde ikke tage tilbage til lægen.
»Det var dumt af mig«.
Et halvt år senere kollapsede Isioma.
Etniske smerter
Isioma Mary Princess er en ud af flere indvandrere og flygtninge, hvis smerter ofte bagatelliseres. De henvender sig til læger med klager, men deres kultur, sprog og kropsopfattelse kan stå i vejen for, at de får den rette behandling.
For nogle læger kan disse patienters smerter virke uforklarlige. De passer ikke ind i den vestlige diagnoseklassificering, og derfor afskrives deres symptomer som ’etniske smerter’.
Det er ikke et lægefagligt udtryk, men et, som gives til de indvandrere og flygtninge, som læger har givet op på at forstå, forklarer Chalotte Willemann Stecher. Hun er ledende overlæge på Indvandremedicinsk klinik, IMK i Odense og afdelingslæge på IMK på Hvidovre Hospital, der modtager patienter, som er blevet misforstået, fejldiagnosticeret og fejlbehandlet i resten af sundhedssystemet.
Chalotte Willemann Stecher er Isioma Mary Princess’ læge.
»De har været hele sundhedssystemet rundt, og ingen kan finde ud af, hvad de fejler, fordi ingen lytter til dem. I stedet bliver de fejldiagnosticeret. De kommer ned i en skraldespand og parkeres der. Isioma er en af dem«, siger hun om kvinder som Isioma Mary Princess.
Etniske smerter er ikke det eneste begreb, Chalotte Willemann Stecher har mødt. Der er også Afrika-syndrom, hysterisyndrom og kulturchok.
»Det har stået i patienters henvisning«.
Sammen med Chalotte Willemann Stecher har Politiken været Isioma Mary Princess’ journal igennem. Hun har været forbi adskillige læger, gynækologer og speciallæger og har fået 10 diagnoser. Heriblandt blødningsforstyrrelser, gangbesvær og slidgigt i knæene.
Isioma Mary Princess er oprindeligt fra Nigeria, hvor hun fik sin datter. Hun blev gift med en franskmand og flyttede til Frankrig. De blev skilt i 2006, og samme år kom hun til Danmark.
Da Isioma kom til sig selv efter sit kollaps, tog hun til vagtlægen. Sygeplejersken kiggede på hende og sagde, at Isioma Mary Princess ikke så særlig syg ud. Hun var ikke bleg i huden.
»Fordi min hud ikke bliver tydeligt bleg, kunne de ikke tage mine smerter seriøst?«.
Isioma blev indlagt og fik at vide, hun skulle have foretaget en gynækologisk udskrabning grundet sine blødningsforstyrrelser.
»Inden operationen skulle jeg tage seks piller om dagen. Jeg blødte kraftigere, og smerterne var uudholdelige«.
Måneder senere fik Isioma Mary Princess sat en spiral op. Spiralen stoppede hendes blødning, men føltes som nåle, der stak i underlivet. Hun forklarede det til lægen, men det var meget normalt at føle lidt ubehag i starten, sagde han. Men hun insisterede på, at smerterne var unormale.
»Jeg forandrede mig. Jeg blev til en krop, som ikke længere kan bevæge sig særlig meget uden at ryste voldsomt. Jeg har adskillige diagnoser, og flere af dem ville jeg ikke engang kunne nævne for dig nu. Det hele startede med et enkelt symptom, og bare se mig nu«.
»Skraldespandsdiagnoser«
Isioma Mary Princess fik udført flere udskrabninger, som gjorde hende yderligere syg for hver gang. Hun var ofte forbi sundhedsvæsenet og klagede over underlivssmerter og kramper i benet, som besværliggjorde hendes gang. Hver gang fik hun smertestillende.
»I 2020 flyttede jeg hjem til min datter, som på det tidspunkt boede i Slagelse. Jeg skulle fortsat få foretaget udskrabninger, men jeg var så bange for bivirkningerne. For hver gang fik jeg det sværere med at gå«.
Hun husker, hvordan lægen sagde til en af konsultationerne, at de nok skulle overveje, om det var på tide at fjerne hendes livmoder.
»Hun sagde det, som om det ingen betydning havde. Som om der ingen andre løsninger fandtes. Jeg var chokeret«, fortæller Isioma Mary Princess.
Hun begyndte at tvivle på, om der var nogen læger, der kunne hjælpe hende.
I 2020 fik hun diagnosen fibromyalgi, som er kendetegnet ved smerter i musklerne og nedsat fysisk udholdenhed. Samme år blev hun henvist af sin læge til Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre. De har læger, som har bedre erfaring med tropiske sygdomme, som leishmaniasis og gul feber, og patienter uden for Europa, fortalte hendes læge.
»Det var første gang, jeg følte mig som et menneske«.
Ifølge overlæge Chalotte Willemann Stecher får de mange patienter ind hos dem med diagnoser som fibromyalgi.
»Patienterne har været hele systemet rundt og fået 30.000 blodprøver og skanninger, og ingen kan finde ud af, hvad det er. Og derfor får de diagnosen fibromyalgi, fordi det er sådan noget med en lidt forvrænget smerteopfattelse, som så kan skyldes alt muligt. Og så bliver folk puttet i en skraldespand og bliver parkeret«.
Op mod 20 procent af deres patienter får foreslået diagnosen, når de kommer på IMK på Hvidovre. Men i virkeligheden udelukker det, at man må fejle noget som helst andet fysisk, ifølge Chalotte Willemann Stecher.
I dag venter Isioma Mary Princess på at kunne blive førtidspensionist.
»Mit navn Isioma betyder at have et godt hoved, og det kan også betyde at være heldig. Den betydning forsøger jeg at holde fast i«.
fortsæt med at læse
