Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Debat

Der er altså større problemer i Danmark end kvinders menstruation

Jeg fylder 70 næste år, jeg er kvinde og burde måske nok have opdaget, at der omkring kvinders cyklus findes et stort tabu, men det kan jeg altså ikke.

Debat

Politiken havde på forsiden 24.5. et stort billede af et brugt hygiejnebind. To unge forfattere har skrevet bogen ’Gennemblødt’, angiveligt som et opgør med tabuet omkring pigers og kvinders menstruation.

Hvilket tabu taler vi om? Jeg fylder 70 næste år, jeg er kvinde og burde måske nok have opdaget, at der omkring kvinders cyklus er et så stort tabu, at det kan bære en bogudgivelse, og at Brandes’ gamle avis rydder forsiden og klasker et brugt hygiejnebind op i stor størrelse. Men det kan jeg altså ikke.

Jeg oplever ikke noget tabu. Både mine børn og børnebørn har og har altid haft et naturligt forhold til kvinders menstruation. Jeg oplever ikke nogen i min omgangskreds rødme, hvis de ved et tilfælde opdager, at en anden i selskabet går på toilettet for at skifte bind. Døden er tabu. Penge er tabu. Hvad man selv – ikke andre – betaler i skat er tabu. Men menstruation? Nej, sikke en omgang pjat!

Det postuleres, at kvinder skammer sig, og sådan lidt i det skjulte lister af for at skifte bind eller tampon – helst så ingen opdager det. Jamen for pokker, det er jo privat. Men privat er ikke tabu, og et tabu er ikke nødvendigvis privat.

Det er da også de færreste, der gjalder op om, at nu går de lige på toilettet. Det er faktisk helt naturligt – lige så naturligt som menstruation – og det er omtrent dobbelt så udbredt i befolkningen.

Vi skal alle sammen af med småt og stort på den ene eller den anden måde, men vi udsender ikke en pressemeddelelse om, at 'nu går vi på tønden'

Det er jo ikke mindst på grund af dette private, men altså ikke tabubelagte, forhold, at det kan være så hysterisk morsomt, når skuespiller Bodil Jørgensen i en ’Rytteriet’-tv-sketch bekendtgør: »Jeg skal lige ud at skide. Skal I have noget med?«.

Det er jo absurd. Og det skyldes ikke, at det at gå på toilettet og forrette sin nødtørft er tabu, men at det er privat.

Vi skal alle sammen af med småt og stort på den ene eller den anden måde, men vi udsender ikke en pressemeddelelse om, at ’nu går vi på tønden’. Det der »opgør med kvinders skam over deres menstruation« er søgt, overfladisk og hysterisk.

Vi har i dag allehånde problemer og udfordringer. Med væksten i økonomien, med migranter, krige og flygtninge, med kriminalitet, fup, svindel og ligegyldighed. På min arbejdsplads har vi en tillidskrise mellem folk og Folketing, der vist aldrig har været større. Det alene er en potentiel landmine under vores demokrati. Der er altså større problemer i Danmark end kvinders menstruation. Og et tabu? Nej!

LÆS DEBAT

Men for at sætte en relevant proportion på emnet: Jeg hørte i forbindelse med Women Deliver-konferencen i København i sidste uge om et genanvendeligt, antibakterielt hygiejnebind. Jeg måtte lige spidse ører: genanvendeligt? Ideen er dansk, og den er genial. I afrikanske lande er menstruation nemlig et tabu og et praktisk problem så stort, at menstruation holder piger væk fra skolen i flere dage hver måned. Det siger sig selv, at det både får sociale og faglige konsekvenser – og det i en del af verden, der i den grad må siges at have behov for udvikling.

I de senere år har man på forskellig vis søgt løsninger, bl.a. med en menstruationskop. Nu har et dansk firma udviklet Safepad, et hygiejnebind af et materiale, der kan vaskes og genbruges, og som samtidig er bakterieafvisende.

LÆS MERE

Afrikanske piger har ikke som vi i Danmark råd til engangsbind i lange baner, og de nødløsninger, de tager i anvendelse, hvor de bruger fars sokker eller indholdet fra deres madrasser for at stoppe blødningen, giver store risici for infektioner og svære sygdomme. Se, dér er tale om et tabu og problemer, der skal afhjælpes.

At en ung, dansk forfatter kalder sig ’fribløder’, skriver en bog med en veninde og taler om menstruationstabuer herhjemme er latterligt. Dem om det. Bare jeg slipper for læsningen. Så kan jeg bruge tiden på at glæde mig over opfindelsen til de afrikanske piger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce