0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
STEEN PETERSEN ANNE-MARIE/Politiken-Tegning
Foto: STEEN PETERSEN ANNE-MARIE/Politiken-Tegning

PMS. Hvis manden også menstruerede, ville den kropsfunktion have en helt anden plads i samfundet. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Hvis mænd menstruerede, ville det ikke være tabu

PMS ville formentlig ikke eksistere som begreb, hvis mænd menstruerede, og hvis det gjorde, ville det være en maskulinitetsforstærker.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Endnu en uretfærdighed!’ tænkte jeg, da jeg fik menstruation som 12-årig. ’Og så klart den mest irriterende.’ I afmagt satte jeg mig i mit værelse og regnede sirligt ud, på baggrund af gennemsnitlig alder for overgangsalder i familien og med subtraktion af tid omkring forventet antal børnefødsler, hvor mange år og måneder jeg havde udsigt til at menstruere.

Ud med skammen, og ind med varmen og stoltheden over de mirakler, vi kvinder udfører med vores kroppe

Resultatet var uoverskueligt, og der i pubertetens gungrende jerngreb faktisk ret svært at rumme, så jeg præsenterede det for min mor. Det skulle være det afgørende bevis i min skueproces imod hende for at have skabt mig uden det der forjættede y-kromosom.

»Men jeg kan da ikke gøre for, at du blev en pige, skat«, sagde hun lidt træt, og den sad. Argumentet var ikke til at komme uden om, akkurat som menstruationssmerter og gennemblødninger er blandt de vilkår, man nu engang er blevet givet.

Jeg havde dengang ingen stolthed over, at menstruationen var prisen for, eller nøglen til, at kunne skabe et barn med min krop. Den livgivende side af kvindelivet er noget, vi typisk forventes at undgå, og skulle man gå hen og blive gravid, så er den slags forbundet med smerte og fare og gør dig i øvrigt noget mindre attraktiv som kvinde og som arbejdskraft.

Intet sted har vores kultur sat et neonskilt op med ordene: »KVINDER, JERES KROPPE UDFØRER MIRAKLER; I ER SÅ FUCKING FANTASTISKE!«. Det var ikke tilfældet dengang i 1980’erne, og det er ikke tilfældet nu.

Vores biologi er ikke nogen fest, det er helt klart fra starten. Og når den fejres, så er det alene som kilde til seksuelle stimuli for den heteroseksuelle mand. Det mirakuløse i at kunne skabe et andet menneske er en privatsag, ligesom det bind, der brænder i din lomme. Der er større problemer end kvinders menstruation.

Vores biologi er ikke nogen fest, det er helt klart fra starten. Og når den fejres, så er det alene som kilde til seksuelle stimuli for den heteroseksuelle mand.

Så langt er Pia Kjærsgaard og jeg enige. Men skulle det være lig med, at en debat ikke bør tages, så ville samfundsdebatten blive temmelig smalsporet, og når vi så havde talt om Bashar al-Assads torturbødler tilstrækkelig længe, så ville en eller anden rette sig op og sige: »Øh, er der nogen, der har noget andet på hjerte?«.

Og det er der så et par unge kvinder der har. Bogen ’Gennemblødt’ er blevet en mediesensation, og alene omfanget af omtalen af bogen understreger pointen: Menstruation er et moderne tabu.

Og mens der sgu ikke er nogen, der med overlæg skal free-bleede på min sofa, så har de da en pointe, når de siger, at var det manden, der havde menstruation, så ville den kropsfunktion have en anden plads i kulturen. Så ville der nok være lidt mere mensesblod og super-gadget-hygiejneprodukter i Hollywood-film, og præsentationen ville være en helt anden.

PMS ville formentlig ikke eksistere som begreb, og hvis det gjorde, ville det være en maskulinitetsforstærker. Mænds hormoner er jo – helt kuriøst, hvis man ser på kriminalitetsstatistikkerne – ikke associeret med mangel på fornuft, som det er tilfældet med kvinders, på trods af at det nu er videnskabeligt bevist, at de fleste af os er helt upåvirkede af PMS.

Så ja til debatten, og mere vigtigt end den der ulidelige gang om måneden: ja til en ny og mere korrekt og loyal præsentation af kvindekroppen i vores kultur. Ud med skammen, og ind med varmen og stoltheden over de mirakler, vi kvinder udfører med vores kroppe hver evig eneste dag derude i virkeligheden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.