Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg er ikke ekspert i skolereformen, men... Slip nu folkeskolen fri – ligesom privatskolerne

Skolereformen var dråben for min familie, så vi slugte et par kameler og valgte folkeskolen fra.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der har den seneste måned været flere artikler og indlæg om folkeskolens tilstand efter skolereformens indførsel for snart tre år siden.

En læge har udtalt på tv, at der er sket en kraftig stigning siden skolereformen af børn med alvorlige stresssymptomer. Magnus Heunicke (S), påpeger i debatindlægget ’Stop med at udhule vores folkeskole’, at folkeskolen under den nuværende regering faktuelt udsættes for besparelser, mens privatskolerne har fået tilført flere støttekroner. Louise Klinge, der har skrevet en ph.d. om skolelærernes relations-kompetencer, nævner ligeså i i Information, at rammerne for at skabe en god skole og en god relation mellem eleverne og lærerne ikke er tilstrækkeligt til stede.

Hvad blev der af ambitioner om at skabe verdens bedste skole for alle?

Hvad blev der af ambitionerne om, at skabe verdens bedste skole for alle?

Skolereformen var dråben for vores familie: Vi slugte et par kameler og valgte en privatskole. Ikke på grund af karaktergennemsnit, men på grund af det nærvær der var til stede, som vi ikke var overbeviste om, at folkeskolen ville kunne levere tilstrækkeligt inden for de nye rammer. No offence, for jeg holder meget af folkeskolen og har selv gået på hele 3.

Jeg er ikke ekspert i skolereformen, men jeg har set og hørt om effekterne af den. Lærerne enten kæmper for at bevare kontakten til deres kerneområde, eller de giver op (underviser uden overskud), går ned eller siger op. De fortjener mere respekt, og de fortjener muligheden for at selv-evaluere egen indsats ud fra et rimeligt grundlag.

John Hatties forskningsresultater om læring og læringsmiljø, som lå til grund for reformen, lød spændende. Mig bekendt står der imidlertid ikke noget som helst i Hatties anbefalinger om lange skoledage. I stedet er der blevet presset et ekstra administrativt lag og en meningsforladt ensretning ned over hovedet på lærerne.

Skolereformen er efter min mening en fiasko. Jeg er stor modstander af den. Den er et skræmmende eksempel på, hvad der sker, når man – uden at sige det direkte – slår to væsensforskellige fluer med ét smæk: Fornyelse og besparelse. Som Louise Klinge nævner det, bliver det tilfældigt, om undervisningen lykkes, fordi det kommer til at afhænge af enkelte læreres særlige indsats against all odds, ikke af, om rammerne for den gode undervisning reelt er til stede.

Slip folkeskolen fri. Ligeså fri som privatskolerne. Hvorfor overhovedet skelne mellem de to?

Både lærere og forældre og deres børn er flygtet fra folkeskolen efter reformen. Det ryster ikke dem, der har en ideologisk interesse i at forringe folkeskolen så meget, at vi en dag kan privatisere hele baduljen, eller blot få en endnu stærkere privatskole. Der findes dog en helt anden og meget bedre vej at gå i mine øjne:

Slip folkeskolen fri. Ligeså fri som privatskolerne. Hvorfor overhovedet skelne mellem de to? Jeg har en drøm om en folkeskole, der sparker røv, en drøm der godt kan realiseres. Jeg synes, vi skal implementere ligestillingsbegrebet helt bogstaveligt på området. Hvis den politiske vilje er der, er det muligt, og det vil være en investering i vores lands fremtid.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lad den enkelte skole bestemme, hvordan de indretter undervisningen, inden for de rammer og læringskrav, som skolerne skal leve op til. Lad skolerne selv bestemme, om der skal være lange skoledage eller ej. Udbyg feltet med flere profilskoler. En skole kan have en speciallinje med fokus på matematik og astronomi. En anden idræt, en tredje kan have fokus på værkstedfag og manuelle fag, en fjerde musik.

Giv lærerne mere frihed under ansvar, i stedet for at køre dem i sænk.

Giv forældre og børn mulighed for at vælge skole efter interesser, ikke kun efter distrikter

Giv forældre og børn mulighed for at vælge skole efter interesser, ikke kun efter distrikter. De skoler, der ønsker at køre videre, som de altid har gjort, kan få lov til det. På den måde tilgodeser vi de forskellige talenter og interesser, vores børn har, og ligestiller dem alle som vigtige. I hvert distrikt kan man sørge for, at skolerne har så tilpas forskellig fokusområder, at der er noget at vælge imellem. De kan have linjefag, som det allerede er tilfældet på nogle folkeskoler, men vigtigst af alt: Giv skolerne lov til at ’eksperimentere’ indenfor nogle sikre rammer.

Privatskolerne skal have lov til at køre på præcis samme måde, som de gør nu, og tager man skridtet fuldt ud, kan de private skoler ligeså godt gøres offentlige, når forskellen mellem de to slags skoler bliver minimal. I stedet for at forringe folkeskolerne i en sådan grad, at dem der har råd vælger en privatskole, skal vi gøre alle folkeskoler ligeså gode som privatskolerne.

Privatskolerne og folkeskolerne skal ligestilles. Privatskolerne skal være for alle børn og bør betales over skatten. Det er slut med at springe ventelister over, få tiltusket sig en plads til sit barn foran andre, fordi man er en ekstra ihærdig eller indflydelsesrig forælder. Privatskolen skal ikke kunne vælge elever fra på baggrund af fagligt niveau eller udvise anti-demokratisk adfærd og headhunte kendte personers børn, (som ikke engang er på venteliste), for at brande sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lad os investere i fremtiden, få én type skole i Danmark, men en mangfoldig skole, fuld af forskellige muligheder.

Jeg ved, at diskussionen om reformen er mere omfangsrig end denne kommentar tillader. Der er også skoler, der lige har klaret skærene. Men hvis de kunne vælge, ville de så ikke vælge en helt tredje skole? Kernen er jo, at hverken lærere eller skoler har haft et egentligt valg.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden