Lyt til artiklen

Gem artiklen Gemt Læst

Afspil eller pause lyd

Henter...

Det hele begyndte med, at socialdemokratiets Kaare Dybvad i slutningen af maj udgav bogen 'De lærdes tyranni', hvor budskabet er, at den kreative klasse undergraver Danmark blandt andet ved at indrette uddannelsessystemet efter egne interesser. Det fik Politikens Per Michael Jespersen til at opfordre moderne socialdemokrater til at stoppe med at tæske løs på den kreative klasse.

Læg nu tæppebankeren væk, S

Nogle dage senere tog Kaare Dybvad så til genmæle for at forklare Politikens læsere, hvad hans bog egentlig handler om, og hvorfor den er vigtig:

»Min bog er et forsvar for verden set fra det store flertal af danskerne, der er faglærte, ufaglærte eller professionsuddannede, og som ikke bor i centrum af de største byer«.

Kaare Dybvad: »Jeg vil bede jer forstå, hvordan det føles, når der føres en politik, som underkender det sted, man bor, og det liv, man lever«

Efter at have læst 'De lærdes tyranni', blandede politisk leder for Alternativet, Uffe Elbæk, sig. Han var vred over, at Dybvad fremhæver 'Den kreative klasse' som fjende nummer 1 og skrev bl.a.:

»Jeg har det meget dårligt med snobberi. Både snobberi opad som nedad. Begge dele er gift for en værdig demokratisk samtale. Derfor fatter jeg oprigtigt ikke, hvad Kaare Dybvad og ligesindede i den socialdemokratiske folketingsgruppe har gang i. Udover pt. at snobbe nedad«.

At social&shydemokraterne har valgt 'den kreative klasse' som det ultimative fjendebillede, tyder på, at de gerne vil gå i takt med Dansk Folkeparti

En anden skribent fra Politiken, Christoffer Emil Bruun, gav så til dels Dybvad ret: »Der er rigtige og gode politiske pointer i bogen, for der kan bestemt både argumenteres for, at folk, som bor i periferien, er blevet svigtet, og at håndværksfagene ikke har fået nok opbakning de sidste mange år«.

Dog mener Bruun, at bogens pointer er »(...) pakket ind i en underlødig vulgær retorik, som peger på, at målet i højere grad er at udpege fjender end at løse politiske problemer, hvilket bogens titel i sig selv er et præcist eksempel på«.

Socialdemokraternes forsøg på at skabe splittelse er ikke folkelig

Dagen efter kom klummeskribent Gry Inger Reiter med en opsang til Socialdemokratiet og Kaare Dybvad, hvor hun brokkede sig over den fortegnede karikatur af samfunds- og kulturuddannede og bad socialdemokraterne finde kapitalismekritikken frem i stedet.

Unge socialdemokrater spilder tiden på ynkelig akademikerhetz

Al denne kritik og debat fik så igen Kaare Dybvad til tasterne. Han opsummerer i slutningen af sit indlæg: »Den store udfordring fremadrettet er at sørge for, at alle får en uddannelse i et samfund, hvor de faglige krav på alle uddannelser bliver stadig højere, og hvor der er færre jobs, der ikke kræver en uddannelse. Jeg håber, Politikens skribenter også vil tage stilling til den udfordring i stedet for at opstille den falske modsætning, at jeg skulle være modstander af uddannelse, fordi jeg mener, vi skal prioritere anderledes«.

Kaare Dybvad forsvarer sig: Jeg angriber ikke akademikere. Jeg angriber, at akademiske uddannelser er det endelige højdepunkt i velfærdssamfundets historie

Samme dag var Mogens Lykketoft i Politikens Podcast 'Kestlers Kaffeklub' fra Folkemødet, hvor han bl.a. udtalte: »Det er ikke »de lærde« eller »de kreative«, der er arbejderbevægelsens politiske fjende. Dét er derimod »borgerligheden«, og den har fået for meget magt i de senere år i dansk politik«. Han mener, at den debat, som partifællen Kaare Dybvad har rejst med sin bog 'De lærdes tyranni', er for generaliserende.

Podcast: De lærde og kreative er ikke arbejdernes fjende - det er borgerligheden, mener Lykketoft

Derpå skrev værten for ovennævnte podcast, Amalie Kestler, en signatur, hvori hun skriver, at Kaare Dybvad faktisk kommer med en relevant kritik, som han ikke står alene med. Hun er dog også træt af de håbløse fjendebilleder af akademikere og kreative, men som hun skriver:

»Vi lever jo i vredens tid, hvor mange griber efter fjendebilleder for at aflevere samfundskritik. Fred være med det«.

Amalie Kestler: Skru ned for hadet og op for kravene

Efter seks vrede indlæg fra Politiken-skribenter og en enkelt politiker, blandede cand.mag og klummeskribent Niels Jespersen sig i debatten med et indlæg, der problematiserer akademikere og journalisters håndtering af kritik:

»Ingen forholder sig til spørgsmålet om, hvorvidt samfundet får mest ud af at satse på universitetsgeneralister eller erhvervsuddannelser. Det er ellers interessant nok, for her mere end et årti efter at vi begyndte at tale om det postindustrielle samfund, er det stadig industrien, der står for over halvdelen af vores eksport«.

Stop jammerkoret: Hvorfor er de skrivende klasser så elendige til at modtage kritik?

Pludselig blandede Christoph Houman Ellersgaard, der er forsker i eliter, sig og forsøgte at rive tæppet væk under alle i debatten:

»Forklaringen halter, når der skal findes en årsag til skævhederne i vores uddannelsessystem. Her bringes nemlig en mytisk samfundsklasse på banen. En uddannelseselite af ’lærde’, der som et ekko af Jørgen S. Dichs ’herskende klasse’ presser uddannelse ned over landets stakkels indfødte. Analysen har imidlertid ét problem: Uddannelseseliten findes ikke«.

Bare rolig, ’Den lærde elite’ findes slet ikke

Der skulle dog ikke gå mange dage, før tæppet igen var på plads, da forfatteren til 'Eliternes Triumf', Lars Olsen, blandede sig og pointerede, at vor tids klassesamfunds øvre lag er spaltet i tre: en økonomisk elite, en Djøf-elite og en kultur- og uddannelseselite.

»Hvis centrum-venstre glemmer dette, går vi alvorligt galt i byen. Vi glider tilbage i 1970’ernes golde kapitallogik, hvor al politik blev reduceret til kapitalens magt, men værst af alt: Vi mister grebet om de skævheder, der skaber skel mellem eliterne og befolkningen. For det folkelige Danmark er problemet alle de tre eliter«.

Gu er der en uddannelseselite – og den sidder på magten

fortsæt med at læse

Læg nu tæppebankeren væk, S

• Kaare Dybvad: »Jeg vil bede jer forstå, hvordan det føles, når der føres en politik, som underkender det sted, man bor, og det liv, man lever«

• At social&shydemokraterne har valgt 'den kreative klasse' som det ultimative fjendebillede, tyder på, at de gerne vil gå i takt med Dansk Folkeparti

• Socialdemokraternes forsøg på at skabe splittelse er ikke folkelig