Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hverken naturen eller landbruget har brug for at vente på, at der bliver afholdt folketingsvalg. Uanset hvem der får magten, håber vi, at de fælles løsninger, vi her lægger frem, vil blive overvejet seriøst, skriver Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening i dette indlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Naturformand og landbrugsformand: Derfor er vi kravlet op af skyttegravene

Natur og landbrug behøver ikke at være hinandens modsætninger.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kære politikere

I Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening er vi kravlet op af skyttegravene i dansk naturpolitik og har set hinanden i øjnene og i samarbejde forsøgt at udarbejde konkrete løsninger på de store udfordringer for naturen og den moderne fødevareproduktion, som vi for tiden oplever.

For behøver det at være sådan, at natur og landbrug er hinandens modsætninger? Nej. Ikke altid. Det er faktisk muligt at finde kompromiser og løsninger, som både sikrer mere natur og bedre vilkår for den enkelte landmand.

Det er desværre ikke altid sådan, at de givne rammer tillader en positiv udvikling og plads til begge dele. Faktisk spænder nogle regler ben for ny natur og udvikling af det moderne landbrug.

Hverken naturen eller landbruget har brug for at vente på, at der bliver afholdt folketingsvalg

Det skal der ændres på, mener vi i Danmark Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, og derfor har vi samlet kræfterne om et fælles udspil, der både vil kunne styrke naturen og landbruget. Vi siger til de politikere, der siger, de vil det grønne og erhvervet, at her er et bud på fælles løsninger.

Her mener vi, at ammoniakreguleringen trænger til et tjek. I dag forhindrer lovgivningen nemlig, at landbruget i mange tilfælde kan bygge mere miljørigtige stalde, og det har hverken naturen eller landbruget gavn af.

Samtidig ser vi multifunktionel jordfordeling som vejen til at skabe større og bedre naturområder til gavn for arter, naturtyper, miljø og friluftsliv, samtidig med at det rummer nogle klare fordele for den landmand, der gennem jordbytte kan få marker, som er mere hensigtsmæssigt placeret og af bedre dyrkningsmæssig kvalitet.

Klimasikring, drikkevandsbeskyttelse og byudvikling øger presset på landbrugsarealerne, ligesom der er et stigende behov for større områder, hvor naturen får mere plads til at være vild og uberørt. I landbruget er der ligeledes en erkendelse af, at det ikke er alle arealer, som er attraktive at fortsætte med at dyrke.

Mange politikere taler om jordfordeling, og der er gode initiativer i gang, ikke mindst Realdanias ’Collective Impact’. Men vi ønsker handling hurtigst muligt.

Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at der iværksættes et tværpolitisk initiativ, der kan være med til at sikre, at op mod 100.000 hektar landbrugsjord omlægges eller tages helt ud af drift, så naturen får mere plads. Altså et ganske betydeligt areal på størrelse med op til to gange Falster.

Med sådan en omlægning – hvor landbrugsmæssigt mindre attraktive lavbunds- og ådalsjorde tages ud eller omlægges og byttes med jord, der er mere dyrkningsegnet – vil vi kunne gøre en positiv forskel for miljøet, naturen og i mange tilfælde for lokalsamfundet i form af områder, der kan bruges af mennesker i fritiden.

Det er desuden et af de skridt, vi som samfund er nødt til at tage, hvis vi skal nå de danske mål for reduktion i klimaaftrykket. En målrettet udtagning af blot 2 procent af landbrugsarealet (ca 50.000 ha) kan reducere landbrugets samlede udledning af klimagasser med knap 10 procent.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis en jordfordelingsproces skal være succesfuld, skal den gribes korrekt an, og de første skridt skal tages i samarbejde med lokale lodsejere og interessenter. En anden forudsætning er, at der er ressourcer til at genskabe natur og erstatning til de lodsejere, der frivilligt tager arealer ud af drift eller foretager en mere skånsom dyrkning.

Vi beder derfor politikerne om at prioritere indsatsen og sætte de nødvendige økonomiske midler af til processen og omlægningen. Vi taler om et milliardbeløb, der skal sættes ind i en jordfond. Disse midler vil herefter kunne suppleres af lokale og private investeringer.

Samtidig skal vi af med nogle af de forhindringer, der er for udvikling af de fysiske rammer for landbruget i Danmark, som samtidig også kan styrke naturen i landbrugslandet. En af dem er ammoniakreglerne af husdyrbrug. De gør, at landmænd med en gård i nærheden af ammoniakfølsom natur i nogle tilfælde ikke kan udskifte ældre staldanlæg med nye, selv om nye stalde vil være mere miljøvenlige og med større dyrevelfærd end dem, der allerede findes.

Der er med andre ord tale om regler, der er så rigide, at de kan gøre det umuligt for landmanden at udvikle sin bedrift. Vi er enige om, at det er helt uholdbart. Samtidig kan der være husdyrproduktioner, som er placeret så uhensigtsmæssigt i nærheden af værdifuld natur, at det kan være vanskeligt at forene naturhensyn og en udvikling i produktionen. Her kan løsningen være hjælp til at flytte eller nedlægge produktionen mod en rimelig erstatning.

Samtidig har ammoniakreglerne desværre også den psykologiske sideeffekt, at mange landmænd ender med at se naturen som noget, der spænder ben for udviklingen af deres eller naboens bedrifter.

Derfor peger Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer nu på behovet for en mere moderne og hensigtsmæssig ammoniakregulering, der kan være med til at øge landmændenes incitament til at skabe ny natur.

Hverken naturen eller landbruget har brug for at vente på, at der bliver afholdt folketingsvalg. Uanset hvem der får magten, håber vi, at de fælles løsninger, vi her lægger frem, vil blive overvejet seriøst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Resultaterne af etablering af en statslig jordfond og en moderniseret ammoniakindsats vil være bedre natur, bedre miljø, mindre klimabelastning og bedre muligheder for at udvikle det enkelte landbrug gennem nybyggeri, ny teknologi og optimering af landbrugsdriften på de arealer, som er bedst egnet til at drive landbrug på.

Med vores fælles udspil har vi på landbruget og naturens vegne givet bolden op. Nu opfordrer vi Folketingets politikere til at gribe bolden og spille den videre lige så konstruktivt og fokuseret, som vi afleverer den.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden