Sværme af raketter ramte mål i Israel, da Hamas fra december 2008 brød en egyptisk forhandlet våbenhvile mellem Israel og Gaza. Israel reagerede med bombardementer af den palæstinensiske enklave, og Hamas indledte derpå den såkaldte 3. Intifada (Opstand). Et folkeflertal i Gaza var imod bruddet på våbenhvilen, der stod til genforhandling.
I Frankrig fordømte en gruppe venstreintellektuelle med Régis Debray og Edgar Morin i spidsen senere Israel, da krigshandlingerne fortsatte de kommende år. Claude Lanzmann, instruktøren bag ’Shoah’ (1985), den ni timer lange og uforglemmelige dokumentarfilm om holocaust, gav i 2014 gruppen omkring Debray og Morin et tordnende svar.

