Jeg elsker kirkegårde. Engang lavede jeg i over 10 år et radioprogram, hvor jeg besøgte lokalhistoriske arkiver overalt i landet. Ikke mange danske byer slap, og jeg kunne tage karbad på nussede hotelværelser, dagens ret i restauranter, ventetid på biblioteker og selvfølgelig arkiverne, der ofte var et loft over selve biblioteket. Støvede papkasser med menneskers historie.
Men kirkegården lå hele tiden og ventede. En slags købstadens livmoder. En lun rede midt i byen. Som regel smuk og velholdt på en stille måde, kirkegårde fører sig ikke frem. Nu laver jeg ikke radio længere, men jeg besøger stadig kirkegårde.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
