Som præst har jeg ofte samtaler med mennesker, der har det svært, og i de seneste cirka 10 år har jeg oplevet flere og flere kvinder, som ’går ned’ midt i deres bedste alder. Fra midt-40’erne og til slut-50’erne bliver livet pludselig svært.
Ved første øjekast har de ellers det hele. De har ingen historik i psykiatrien. De har et fast arbejde, en god bolig, sund økonomi og dertil børn, som er så store, at de ikke længere tørrer snotnæsen af i ens ærme midt i Nettos myldretid.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


