Hver gang talen falder på folkeskolens massive problemer, er der altid enighed om en ting: Det kniber med pengene. Især de stigende udgifter til specialundervisning falder i øjnene, og hændervridende politikere på alle niveauer beklager, at de ser sig nødsaget til at hente pengene i almenundervisningens kasse – med faldende undervisningskvalitet til følge. Hvilket selvsagt forøger behovet for specialundervisning.
Kvalitet koster penge, det ved enhver, og ingen ved sine fulde fem tror på, at Folketinget nogensinde vil komme folkeskolen til undsætning med et beløb tilnærmelsesvist stort nok til at løse problemet. Det bliver kun værre. Folkeskolen er inde i en ond spiral. Så hvad stiller vi op?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

