Forestillingen om, at alle skal have en plads på gymnasiet, fordi vi ikke vil såre nogen, hviler på et misbrugt dannelsesbegreb. Det er på tide, man indser, at adgangskrav ikke er støbt af det pureste ondskab og udelukkelse, men er sat i verden for at sikre, at gymnasiet forbliver et sted, hvor faglighed og engagement sættes i højsædet.
Gymnasiet skal ikke være en redningskrans for folkeskolens trivselsudfordringer. Bekymringen over, at et karakterkrav på 6 skulle stresse udskolingseleverne, er ærligt talt langt ude. For unge mennesker har brug for krav til at blive rustet til fremtiden. Tror vi virkelig, at de kun kan finde vej i livet, hvis de undgår udfordringer?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

