Natten til i dag, 23. december, er det 75 år siden, at udbryderkongen Carl August Lorentzen i 1949 gravede sig ud af Horsens Statsfængsel via en 18 meter lang tunnel. Han kom på alle landets forsider og blev, hvad man i dag vil kalde en mediedarling. Sympatien var helt på Lorentzens side. Ingen, eller i hvert fald ikke ret mange, holdt med politiet, og slet ikke med fængselsvæsenet. Etaterne blev gjort til grin.
Jeg var kun tre år, da Lorentzen foretog sin spektakulære flugt. Min far arbejdede dengang som viceinspektør på Statsfængslet, og jeg er selv født i 1946 i tjenesteboligen, som lå klos op ad fængslets ringmur. Selv om mine minder om den dag er fragmentariske – eller måske snarere en blanding af erindringer og genfortællinger – så er historien om Lorentzens flugt en, der har fulgt mig gennem hele mit liv.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


