Jeg drømmer om en dag at gøre skaderne op. At ordet klimatilpasning engang vil give mening, fordi vi endegyldigt har valgt at bevare en verden at tilpasse sig.
»Hun kan da ikke bebrejde jer noget«, svarede familiemedlemmet. »I gør da, hvad I kan«
Lyt til artiklen
Henter...
I julen fortalte jeg et familiemedlem, at jeg tænker meget på den dag, man taler om vil indfinde sig, hvor mit barn kigger bebrejdende, undrende, sorgfuldt på mig og spørger: Hvorfor gjorde I ikke noget, mens I kunne?
Jeg forestiller mig den verden, hun spørger fra. Måske er den regnfuld. Måske er det kun årstiderne, insekterne, stabiliteten og forsyningskæderne, vi har mistet, hun og jeg. Måske er det det hele, måske og forhåbentlig undtagen hinanden. Måske spørger hun mig fra en drømmeseng i en sportshal efter en evakuering, en katastrofe.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
