Det er positivt, at Politiken med en aktuel artikelserie giver læsningen den opmærksomhed, den fortjener. Det er der i den grad brug for. Og det er nogle virkelig informative og interessante artikler, der er blevet bragt i serien, tak for det! Men det er lidt ærgerligt, at det sker under fanen ’læsehad’. Det harske til lejligheden opfundne ord er selvfølgelig et greb til at fange læsernes opmærksomhed, men sprog påvirker virkeligheden, og på Gyldendal accepterer vi ikke præmissen i den overskrift. For vi mener ikke, at det er muligt at hade de verdener, bøgerne giver adgang til. Bogen kan for nogen synes som et utilgængeligt univers, der er forbeholdt de få, men det er ikke sandt. Der findes en bog til alle. For gameren, den læseudfordrede, for historienørden, fantasyelskere og hesterytteren. Ja, for lakseryttere!
Vi bør derfor ikke skelne mellem læseglæde og læsehad, det er ikke en meningsfuld kategorisering. De fleste mennesker ser måske ikke sig selv om en ”læser”, men går samtidig rundt med minder fra en læseoplevelse, der har gjort indtryk. Så gå ikke i panik, hvis dit barn ikke har fundet sin bog endnu. Tro ikke på, at dit barn hader at læse. Det kan tage tid at opbygge fortrolighed med læsning, for læsningen har i modsætning til de friktionsløse digitale medier indbygget modstand. Det kræver noget at læse, og netop derfor giver det så meget mere.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
