Jeg er undertrykt. Ikke af min familie. Ikke af min kultur. Ikke af min religion. Nej, jeg er undertrykt af den danske stat og af såkaldte kvinderettighedskæmpere, der påstår at kæmpe for min frihed.
Kommissionen for den glemte kvindekamp fremlagde for nylig sine 13 anbefalinger for at ’befri’ kvinder som mig. Befri kvinder som mig fra selvvalgt påklædning, hvor vi må bede, og hvem vi må giftes med. Selv om det burde være en kommission for alle kvinder, er deres anbefalinger i virkeligheden blot et forsøg på at definere den muslimske kvinde, og for mig føles det som en undertrykkelse af de værdier, jeg står for.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

