I mere end et årti har vi i Danmark – og i mange andre lande – snakket om en læsekrise hos vores børn og unge. Og der er tale om en alvorlig krise, for læsning er centralt for børns og unges dannelse og udvikling. Undersøgelser og rapporter viser, at danske børn og unge er udfordret i deres læsefærdigheder. Dem, som har svært ved at læse, bliver flere og flere, og de kæmper mere og mere. Hos nogle er læselysten helt forsvundet, og det kan ende med decideret læsehad – som Politiken i øjeblikket sætter fokus på.
Men i stedet for at fortsætte krisesnakken bør vi nuancere debatten. Ingen børn eller unge ønsker nemlig som udgangspunkt at have svært ved at læse eller at ’hade’ læsning. Ligesom ingen voksne (forældre, lærere, pædagoger eller bibliotekarer) ønsker at demotivere børn og unge i deres møde med læsning. Så hvorfor står vi midt i denne krise?
