Her på Indre Vesterbro, hvor jeg både bor og arbejder med stofbrugere på gadeplan, møder jeg af og til en helt særlig gruppe af pårørende, der desperat forsøger at finde noget helt andet, end miljøet på Vesterbro normalt kan tilbyde. Dem, der ude at lede efter medicin eller rusmidler til deres pårørende med smerter i krop eller sjæl, sådan som en anonym pårørende beskrev det i et indlæg i Politiken 15.3. »Jeg har fået lorten og udfører samfundets beskidte arbejde. Jeg er min brors pusher«
De triller som regel lidt rundt i området – gerne i nærheden af Halmtorvet og stopper så til sidst og spørger nervøst efter et specifikt præparat, eller hvor man mon kan få fat i ditten eller datten. Fordi lægen har seponeret det. Eller fordi man er løbet tør. Eller fordi de ikke aner, hvad de ellers skal gøre, eller hvor de ellers skal kigge.
