I 2019 stod én af os, Michael, på den lille ø Mauritius i Det Indiske Ocean og trak spandevis af knoglestykker op af jorden. Stumperne stammede fra skjoldet af en kæmpestor landskildpadde, hvis enormt lange hals gjorde, at den kunne spise blade fra træer, som andre ikke kunne nå. For 400 år siden var den så talrig, at man kunne »krydse øen ved at springe fra skjold til skjold«, som en sømand formulerede det.
Den langhalsede kæmpeskildpadde er uddød i dag. Det vil sige, at den aldrig kommer igen. I virkeligheden er der ingen Jurassic Park. Der findes intet teknisk quickfix, der kan bringe arter tilbage, når de først er væk. Der bliver ganske vist snakket om at bringe dyr som mammutter, den tasmanske pungulv og dronten tilbage fra de uddøde ved at klippe deres dna ind i levende dyrs. Men den slags dyr, der er skabt med dna-klippe-klistre-teknikker, vil aldrig blive de samme som dem, der uddøde.
