Efter finanskrisen blev det naturlige og simple det, der drev gastronomerne. Men det jordbundne, der i begyndelsen definerede vores tiltrækning, endte med at blive kørt til ekstremer, og nogle har strakt den for langt.
Gastrohipsteren har i sin Patagonia-vest fortalt dydsfortællinger om bæredygtighed – og samtidig fyldt 158 tønder med lort
Lyt til artiklen
Henter...
Når man begiver sig ud på at udfordre status quo med sine restauranter og den spiseoplevelse, man drømmer om at tilbyde, så er det ikke – som i beretningen om Stedsans In the Woods – en flugt til Guatemala, man forestiller sig som afslutningen på det hele.
Jeg har prøvet det selv, det at ville udfordre. Stålsat på, at gastronomien skulle kunne drive en økologisk agenda og trække landbruget i den rigtige retning, etablerede jeg en ’market gardening’-gård med et enkelt lille komposteringstoilet (nu for længst formuldet, men hermed indrømmet) og fyldte gården med ildsjæle, der troede på det samme. Det varede ikke længe, før drømmen om en mangfoldig og restaurantdrevet grøntsagshave også medførte 55 køer, 75 gæs, 6 grise, kaniner, ænder og en utroligt ubekvem lokalplan.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
