Jeg har altid fået at vide, at jeg kunne gøre, hvad jeg ville efter 9. klasse. Mine karakterer var gode, og jeg kunne have valgt gymnasiet eller en anden uddannelse. Alligevel valgte jeg sosu-skolen. Ikke fordi jeg var tvunget til det, men fordi jeg gerne vil arbejde med mennesker og gøre en forskel.
Men det har ikke været uden kamp. Fra begyndelsen er jeg blevet mødt med fordomme – ikke kun fra fremmede, men også fra mine egne nærmeste. »Brug dine karakterer fornuftigt«, »Der er ingen penge i det«, »Der er ikke noget socialt liv på sosu-skolen«, »Har du tænkt dig at blive uddannet til at tørre røv?«.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
