For nylig var jeg hos tandlægen. En rutine, som bør ligge i ethvert ordentligt menneskes væsen. Men for mig er tandlægepraksissen ingen rutine og i mit væsen kun et lieu de mémoire for dér, hvor jeg som barn første gang blev konfronteret med den sociale klasse, som jeg senere i livet ikke ville tilhøre.
Det sted, hvor tandlægen med de hårde ord: »Daniel, du drikker for meget cola«, tildelte mig mit første kainsmærke.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
